Smoothie-mester?

Godmorgen! :)
Herover ser du min morgenmad: Æg på ristet rugbrød, en æblesmoothie og en kop latte.
Synes du det er lidt? Rolig nu :) Jeg skal jo spise hele fem måltider, så allerede om 3 timer skal jeg igang igen ;)
Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var at jeg er kommet rigtig godt i gang med at lave smoothies.
Faktisk er jeg også helt vild med dem. Det er jo et genialt koncept.
Og vidste du at det også er genialt at bruge kærnemælk? Hold-da-lige-op, hvor er det godt!
Hvis du vil prøve, så start med dette hit:

1 banan, 2,5 dl kærnemælk og 1 tsk. vanillesukker 

(eller helst vanilliekorn fra en halv vanilliestang ;)
Nu har jeg ikke tid til at sidde her mere. Der er 1000 ting på huskelisten – og Magnus fylder 14 i morgen!
Tak for besøget – håber du får en formidabel lørdag!

2 kommentarer

  1. Godmorgen

    Puha,jeg får det jo ligefrem dårligt når jeg læser dine indlæg om kuren. Ikke pga dig eller kuren, men fordi jeg trænger SÅ meget selv . Hvad er det mon for en kur, vil du fortælle det? En bog man kan købe, noget man kan downloade eller noget helt tredje? Jeg ved bare på forhånd at jeg synes det er vildt svært med alle de specialtlavede måltider, det tager så lang tid. Og hvad gør du så lige hvis du er afsted, ude at handle, ride eller noget helt andet, og de tre timer er gået, har du så mad med?
    Jeg er virkelig slap til den slags, og ved at jeg nemt kører sur hvis hele dagen skal gå med planlægning af måltider, men det ser så lækkert ud det du viser, at jeg får lyst til at prøve.

    Rigtig god weekend

    KH
    Mette

  2. Hej Mette

    Du har nok ikke set mit indlæg hvor jeg viser bogen, jeg følger:
    http://www.inspireme-today-oddmolly.com/2012/09/frste-kur-dag.html

    Jeg synes den er god og man behøver ikke følge den slavisk. Man kan mixe lidt rundt eller gentage, alt efter hvad man har i køleskabet :)
    Nogle ting tager lidt længere tid og andre er virkelig hurtige og nemme.
    Ja, jeg tager mad med – eks. på arbejde. Jeg laver en smoothie og hælder på drikkedunk og sætter i køleskabet. Knækbrød, gulerødder og æbler kan man jo altid have med i tasken, så det er ikke så svært.
    Det handler jo – som du også ved – om at beslutte at NU gør man det! Uden vilje, ingen vej ;)

    Rigtig god weekend til dig også :)

    KH A

Skriv et svar til Annette Annuller

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *