Jeg elsker pink. Når jeg trænger til farve på mit – for det meste – ret grå og sorte tøj, så er pink det bedste jeg ved. Jeg tror ikke rigtig jeg kan forklare det. Sådan er det bare. Det skal ikke være sådan en fesen lyserød, men en knaldpink! Ja, eller for den sags skyld en frisk grøn. Er jeg lige kommet i tanke om. Jeg er nemlig lige blevet færdig med at gøre varerne fra den nye Odd Molly kollektion klar (der er jo pre-order i morgen kl. 9.00) – og der er altså nogle pink og grønne (endelig) styles, der lokker lidt.
Men NU er jeg altså træt. SÅ mange timer ved computeren gør ikke underværker for skuldre og arme. Så godnat herfra ;)
Det har jeg på i dag:
Odd Molly Dudette jacket og Silky-knit jumper / Sibin Linnebjerg nederdel
Primeboots / Avoca tørklæde / Mulberry taske
♥
Tak for besøget :)
PS. Huske at tilmelde dig bloggen foroven til højre, hvis du vil blive ved med at følge med ;)
Så fik jeg fundet ud af hvor jeg kommenterer på din nye blog – har dig tilmeldt på bloglovin, så der dukker du op uanset om du poster på denne blog eller den gamle – ikke?
Kh Lone
PS: Ser dine indlæg hver dag – men kommentarerne er jeg lidt smålig med for tiden – har meget travlt på job, og samtidig har vi stadig vores “udfordringer” med sønnen på 17 – han er dog vist efterhånden vågnet op og har fundet ud af at det er nu der skal ske noget med hans liv hvis han skal videre, så han er ved at opbygge et helt nyt liv med nye kammerater, interesser etc. og det er en stor mundfuld for ham. Så han skal “nurses” ekstra for tiden ;o)
Hej Lone :) Herligt! Hvis du har tilmeldt bloglovin ved at trykke på knappen her på bloggen, så er det denne blog, du følger. Den gamle bliver lige så stille lukket ned ;) Du kan også tilmelde dig ved at taste din mailadresse ind i feltet liger over “bloglovin” knappen.
Det lyder som en hård tid med din søn. Men det er tit det skal være skidt for så at blive rigtig godt. Jeg tror i er på rette vej :)
Knus
Jeg/vi har haft det hårdeste efterår jeg nogensinde har oplevet – når man er ude i det vi har været ude i så tappes man totalt for al energi, og fokuserer kun på at holde næsen ovenvande – og få sønnen på ret kurs. Man skal have prøvet det for at vide hvad det indebærer, ingen forældre kan forestille sig det før de står i det (ligesom jeg ikke kan 100% forestille mig de bekymringer du har med din søn). Og vi har været heldige – vores søn VIL på ret kurs, det er der rigtig mange andre unge der ikke vil, og jeg har så ondt af de forældre når vi mødes med dem. Og ja – han kommer forhåbentlig ud stærkere på den anden side – og så er det dårlige jo så endt med lidt godt også ;o))