Jor

Jaaa – jeg holder ferie endnu. Er lige begyndt på 3. uge. Kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst har haft 3 uger i træk. Det kan altså virkelig anbefales!
I dag har vi bygget nyt hegn til den bette fyr med pophår (herover) og hans gode ven. De har fået nye navne af drengene. De hedder nu Jór Marley og Bob Àki pga af deres “kiksede garn”, som Mads siger :) Hr. Marley var sat i stalden og makkeren på marken. Noget med størrelsen af vommen og den slags. Marley var liiidt utilfreds, som du nok kan se. Det blev et flot sort træhegn, som nu pynter foran den hvide stald. Umuligt at tage billeder af – men virkelig en forbedring i forhold til det gamle trådhegn. Tænk at sådan noget kan tage en hel dag! Og så er man fuldstændig kvæstet af at male. Jamen – helt ærlig…? Er det normalt?
I går kørte vi en tur til Sæby og lurede på alle turistbådene i havnen og spiste en sen frokost. Kommer du forbi dér, vil jeg anbefale tapas-buffet på Frank’s. Namme-nam!
Nu vil jeg smide mig og hvile ryg og arme og måske drikke en enkelt Mojito. Jeg mener, hvad i alverden skal man ellers bruge al det mynte i køkkenhaven til? ;)

OddMolly

Det har jeg på:
Odd Molly Bambina skirt >  H&M basistop >  Rayban Aviator >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *