Adventskrans2014

Dette års adventskrans. Som altid bundet på det gamle støbejernshjul.
I år med skovfyr, lærkegrene og glaskogler med glimmer.

 

Så er der julepyntet på Skovly. Mangler bare lige “raller-træet” ved fordøren, men er løbet tør for gode krukker. Indtil nu har der været så godt vejr at mine efterårskrukker med lyng og husløg stadig står så fint at jeg ikke kan få mig til at eliminere dem til fordel for et træ med lys. Så nu er manden sat på opgaven. Har heller ikke helt bestemt mig for om raller-træet (det jeg plejer at lave med fyr- og lærkegrene) skal erstattes af et cedertræ. Åh, som jeg elsker cedertræer. Du kan nok forstå det er de store overvejelser der jongleres med denne søndag ;) Men altså, skal have skaffet en krukke. Eller… manden skal – i morgen.
Årets kalenderlys er blevet udstyret med gran. Af den smukkeste slags. Nobilis. Og endda fundet i naturen. Kan ikke regne ud hvor det træ kommer fra. En eller anden må på et tidspunkt have plantet det. Og nu står det helt skævt og næsten mega-bonsai-agtigt i kanten af vores mark. Og helt fatalt med en bæk på hver side. Det betyder at jeg har fundet ud af at Bumper-støvler ikke er vandtætte. Jo, for jeg ville jo have fat et par grene fra det eventyrlige træ. Og så måtte jeg springe over bækken. Den var så bare lidt mere fyldt og lidt bredere end den plejer at være. Og dyb… – kunne jeg se på mit ene ben og støvle, efter det alt for korte spring :)

Dagens ord:
If you are not willing
to look stupid,
nothing great is ever going to
happen to you.

Adventskrans2014_2

Formidable glaskogler fra Greengate, købt hos Dot > (sidste år, tror jeg)

 

Kalenderlys2014

Årets kalenderlys, selvfølgelig med agern og verdens smukkeste gran.

 

Grantræer_2014

De små fine træer med mos og “is” (mener det er Japanske Gran) i smukke krukker.
Alt fra Dot >

 

Fyrtræer2014

De nylavede minijuletræer i dagslys.

 

Nyd dagen

4 kommentarer

  1. hejsa :-) altid en fornøjelse at følge din blog, med inspiration med tøj, mad og meget mere
    jeg tror vi er mange der kigger ind dagligt, men får ikke lige sagt tak for det arbejde du ligger i det :-):-) en stor tak herfra
    knus fra vivi

    • Kære Vivi
      Tusind tak for dine søde ord – de luner ;) Jo – du har ret – der er faktisk rigtig mange der kigger ind her. Det siger statistikken i hvert fald. Ikke at man skal lægge en kommentar hver gang – men det ER da dejligt med sådan en som denne :)
      Knus

  2. Så vackert du gjort! Varma kramar i adventstid!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *