Den her kjole fik jeg øje på tværs igennem en forretning. Jeg styrede direkte over mod den og det var “love at first sight”. Har klart en svaghed for det enkle snit kombineret med grafisk print. Og slidser i halsudskæringen. Det sidste er vigtigt.
Når jeg ser noget, hvor jeg tænker “hvordan har de dog fundet på det?” – altså på den gode måde. Så er jeg allerede solgt! Om det er et stykke tøj, et kunstværk, mad eller… musik.
Kjolen er fra Gustav og jeg købte den ikke den dag, jeg så den. Sådan noget må man aldrig gøre. Altså lade være med at købe. For så har jeg jo ikke kunnet finde den siden. Heldigvis har søde Alice fra Lisen så fået fat i den til mig nu (jubii). Og jeg skulle hilse og sige at hun godt kan få fat i flere, hvis det skulle være ;)
Her har jeg taget wedges på til den – men jeg forestiller mig også den er fuldstændig perfekt med flade bling-bling sandaler. Og på de kølige dage med en laaaaang cardigan over.
Nu vil jeg nyde at jeg har en hel weekend foran mig uden én eneste aftale – andet end den med veninden og hestene om at vi skal ride lange ture. Vi kan faktisk ride hele Nordjylland rundt. For så meget tid har vi nemlig. Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved min spirende stress forud for konfirmationen om en uge (hjælp – der er kun én uge til). Troede ellers lige vi havde fået styr på det udendørs, men alle de nye hortensiaer led i nat den tragiske frost-skæbne. Hvem regner også med frost i maj måned? Suk. Så altså… nye blomsterindkøb. Men først dagen før.
Jeg har en sang i mit hoved. Den er lækker, happy og så synger hun fantastisk! Du kan høre den ved at klikke nederst her – men pas på! den sætter sig fast ;)
Kjole fra Gustav / Smykke fra By Birdie / Sko fra Vagabond
♥
Tak for besøget
Hej Annette.
Hold nu op en flot kjole, ja forstår godt du har været på jagt efter den.
Du ligner jo en halv million – milliard :)
Er den i silke?
Rigtig god weekend – no stress :)
Venligst fra Vivi
Hej Vivi
Tak :) Ja, jeg synes også den er helt fantastisk. Viste den også lige til en veninde der ellers aldrig har samme smag som mig – og hun var også helt vild med den ;)
Det er viscose – heldigvis, vil jeg sige. Så bliver den nemlig ikke statisk elektrisk. Den er også med foer, hvilket gør at den falder super flot.
Rigtig god weekend til dig også.
KH A
Så nydelig, og hvordan er den i str, pris?
Tak :) Den er helt almindelig. Jeg har den i str. 38. Den koster lige omkring 1300 kr. :)