Jeg har bestemt at jeg ikke vil kalde det “gråvejr” længere. Jeg synes det skal hedde “blåvejr”. Det passer bedre og lyder smukkere. I hvert fald når det hele er så blåt, som det var i går. Himlen over Skagen var fantastisk. Blød, tung og i de dér helt vildt lækre blå nuancer, som alle der elsker at male landskaber, aldrig helt kan ramme. Det skulle da lige være Poul Anker Bech.
Vi var til familiehygge i Skagen i går. Det var meningen vi skulle ud med havkajakker, men der var lidt for meget gang i havet og vand i luften, så det blev gåture og grill. Her var vi på Skagen Sønderstrand – og vi var SÅ fristede og tæt på at tage en tur i bølgerne. Havet var irgrønt og ekstremt smukt. Men var altså kun Ronja der var frisk nok ;)
♥
Tak for besøget