Home-Run og Chillax

OddMolly-Chillax-Home-run-top

Ahhhh… kan du se hvor blidt og blødt lyset er? Mmmmm… det er så forårsagtigt at jeg allerede begynder at fantasere om grillaftener, hvidvin på stranden, bål og snobrød og lysende grønne blade. Og så er der ovenikøbet fredag. Så bliver det bare ikke bedre.
I dag er jeg (sjovt nok) igen begejstret over et par nye Molly’er. Jeg gjorde jo den kæmpe fejl at sælge min vinterversion af Chillax-cardiganen. Og jeg har savnet den lige siden. Nu er der så kommet en ny sommerversion – og mit skarpe øje mener at konstatere at det kun er kanterne der er anderledes. De er lyse på denne her. Og så… da-da-daaaaa… den underskønne Home-Run top, som vi er nogle der har ventet på. Ja, lad os bare sige… længe. En gang imellem dukker der bare lige sådan en rigtig lille ekstrem-godte op. Og det her er én af dem. Nejjj, så vild jeg er med den. Jeg ved godt du ikke kan se den sådan helt rigtig og i fuld figur her – men der kan du istedet her >

Nu kalder familien og X-factor. See you – and take care :)

OddMolly-Chillax-Home-run-top1

OddMolly-Chillax-Home-run-top2

Odd Molly Chillax Cardigan (2) >  Odd Molly Home-Run Top (1) >
Chill Norway frakke / Primeboots

Rigtig god weekend

Windy days

ByBirdie_OddMolly_4

Der er bare et eller andet over sådan et vildt vejr, der ruller sig ud som det har gjort de sidste par dage. Jeg ved godt der er en kronprins der er kørt over en bro på et tidspunkt hvor ingen andre måtte. Og der er kommet noget vand ind, dér hvor det ikke skulle. Og vores hestes hegn er ødelagt pga at et meget langt grantræ, der blev lidt træt. MEN… det ER da lidt mere spændende end en stille vintersolskinsdag. Det synes jeg altså bare. Ligesom det tit er skurken i en film der er den mest interessante karakter. Overraskende. Utilregnelig. Og slet ikke til at undgå at blive betaget af…

Dagens spørgsmål:
Would you like you,
if you met you?

 

ByBirdie_OddMolly_3

ByBirdie_OddMolly_2

By Birdie Kashmirtørklæde >  Odd Molly Horizon Dress (2) >  Sneaky Fox uldstrømpebukser >
Chill Norway cardigan  /  Primeboots

 

Tak fordi du kiggede forbi

Lilla

Engen2

Det er det samme hvert år. Jeg venter og venter og passerer jævnligt engen, hvor de plejer at blomstre. Og nu (efter ufatteligt meget regn) var de der endelig! Elegante, skrøbelige og i en helt fantastisk lilla farve. Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg er vild med dem. Der er også en sjælden sommerfugl, der elsker dem. Men det må du ikke sige til nogen, for så kommer der bare nogle naturfredningsmennesker og freder endnu mere af vores jord ;)
Nå – men jeg er smuttet igen. Manden er lige ankommet efter 4 dage til søs og er afsindig sulten. Menuen står på herremenu: store bøffer og rødvin. Det sidste er vigtigt.

Dagens ord:
I’m realistic.
I expect miracles.

Engen4

Engen3

Engen5

Det har jeg på:
Chill Norway strik / AJ117 Projeckt tunika / Denim Hunter jeans

Tak for besøget

Ahh – det friskede op!

Today4

Selvom jeg slet slet ikke har tålmodighed til at sidde hos frisøren, så er det ufatteligt godt bagefter. Hvorfor mon jeg også altid venter til mit hår er en total katastrofe? Jeg har fået lavet en ordentlig flok lyse striber og klippet et godt stykke af pandelokken. Ikke pandehår. Nej, det er nok rigtigt som alle siger – man fortryder.

I dag skulle jeg vise dig mine nye sandaler, men der er altså alt for koldt, så det må vente. Jeg skal også lige have lakeret neglene, så jeg kan vise min nye neglelak. Jeg er lysår bagud på neglelak-området, så jeg er selv ret spændt på mit seneste køb.

Ikke mere herfra i dag. Vil bare lige anbefale de her chinos fra Mos Mosh igen. Især hvis du også elsker grå ;)

Today5

Today3

Today2

Det har jeg på:
Chill Norway lang cardigan / Muccia merinocardigan / Mos Mosh Bale Chinos / Rosemunde top
Syster P. tørklæde / Sancho boots / Odd Molly solbriller 

Tak for besøget

Første dag i februar

Today1

 

Mmmmm – sne igen :) Dejligt. I dag har jeg igen siddet og rodet med bloggen her i flere timer. Der er så mange ting, jeg ikke kan finde ud af og skal gætte mig frem til. Det tager simpelthen bare så lang tid. Og så fungerer det jo ikke engang altid som det skal. Suk.

Jeg kom i tanke om at jeg havde lovet mig selv også at gå i hvidt om vinteren. Derfor fandt jeg den skønne Chiffon dress frem. Det er jo egentlig en sommerkjole – men jeg elsker at bruge tøj på tværs af sæsonerne. Og med min nye Chill Norway vams kan man jo have hvad som helst på uden at fryse ;)

Nå – jeg fedter lidt videre på bloggen her. Jeg har allerede lavet et eller andet shit, så den hopper til højre på skærmen i stedet for at stå midt i. Og DET duer jo ikke.

 

Today3

Det har jeg på:
Chill Norway cardigan  /  Odd Molly Chiffon Dress og Merino leggings  /  Sancho boots  /  Icon smykke

 

Tak for besøget :)

En ny Chill Norway darling

Chill2
Den ankom liiiige på rette tid. Midt i den aller koldeste vintertid.
Den over lækre ekstra lange cardigan fra Chill Norway.
Jeg måtte verden rundt (jaja – på nettet, forstås ;) for at finde den – og det lykkedes (selvfølgelig) i Norge.
Hos Kamelon interiør og styling, som forøvrigt giver en fantastisk god service.
Du kan besøge Kamelon her >
Jeg bor i den fra nu af. Jamen, jeg mener… SE lige hvor lækker den er!
Chill4 Chill3  Chill1
Det har jeg på i dag:
Chill Norway cardigan
By Birdie Nordkraft silketørklæde
Odd Molly Coquette slip dress og Artist leggings
Bumper støvler
Tak for besøget

Ølsmagning og rensdyrlav

En stille kærestedag
Først var vi en tur på strøget i Skagen og lure butikker.
Alle julegaverne ER jo købt, så det er fantastisk ikke at skulle andet end at… kigge… 
Og så til en lille ølsmagning på Skagen Bryghus.
Mmmm, det var så hyggeligt og godt!
Derefter gik vi en tur i eventyrskoven syd for Skagen.
Jeg er total betaget af alt det rensdyrlav, der vokser overalt – og virkelig gør skoven… ja, eventyragtig.
NU skal vi have en meget sen julefrokost og måske en enkelt snaps ;)
Skål og take care :)

Vinterens bedste frakke og isnende kulde

Chill Norway
– må kåres som vinterens vinder!
Jeg elsker den frakke og kan ikke forestille mig den nogensinde kommer til at forlade min garderobe.
Det er der i øvrigt en del andre lækre sager der skal i løbet af de næste dage.
Skal bare lige tage mig sammen til at udvælge hvem der skal flytte ;)
Nominering foregår efter et eller flere af følgende kriterier:
1. Bruges for lidt
2. Ligner for meget en anden style
3. Har for meget i dén farve
4. Er ganske enkelt træt af den
Og så til kulden…
Bedst som vi troede vi kunne ane lidt forår og nyde et par solglimt, skiftede vejret igen.
En kold kold vind kan forvandle selv den mildeste dag.
Og nu er der sne igen! Jamen…?
På de her billeder, som tog få minutter, nåede jeg at få følelsesløse fingre.
Så er det man godt kan forstå at folk kan dø af kulde, ikke?
Tak for kigget.
Håber du får en formidabel onsdag :)
Chill Norway frakke
Sophie Digard tørklæde >
Kön og Mön jeans >
Odd Molly cardigan og basis t-shirt

Uhhhhh, så koldt!

Og SÅ smukt!
Men altså… 
MINUS 14 GRADER!!!
Det er altså koldt.
Min lille bil, der ellers er en af de mest pålidelige Margrethe-skåle (Ford Ka)
kan jo næsten ikke starte – og når man skifter gear er det som at røre i gærdej :)
Og jeg tror at rådyrene overvejer at flytte ind.
De går i hvert fald meget tæt på huset. 
Kig ind og hils på en lille ulden fyr lidt senere.
Hestene ligner mest af alt tønder med strittende mammuthår og fluffy moonboots :))
Nå – ud i kulden igen. 
Tak for besøget – rigtig god frostdag til dig!

Chill Norway frakke. Odd Molly Painkiller cardigan