Samfundssind. Årets ord. Det tygger jeg lidt på, mens jeg her om eftermiddagen, den 22. december 2020 samtidig spekulerer lidt over alle de udsendelser der laves i både radio og TV, hvor der ses tilbage på året der gik. Året der gik… Jeg har aldrig rigtig helt forstået det dér med at se tilbage på er år, der gik. Hylde det. Finde højdepunkter. Opsummere. Før i år. Jeg skrev et indlæg i januar i år, hvor jeg omtalte hvordan flere havde sagt at 2020 ville blive fantastisk. Fantastisk? Jeg kan faktisk næsten ikke overskue at tænke til ende, hvor mange modsætninger det her år har rummet. Fantastisk. Tragisk. Omvæltende. På alle planer. Jeg er selv gået fra i marts, da Mette lukkede Danmark, at sige: “Hvad? Ejjj, jamen, hvad mon jeg så skal finde på? Der er da ikke nogen, der vil købe tøj nu?” til “vi er nødt til at udvide lageret – vi kan slet ikke være her. Og hvornår kan jeg få en pakkeassistent mere?” Det er meget dobbelt at stå med en succes i form at masser af salg, når andre mennesker mister deres job, mange bliver syge – og nogle dør endda af det her… Det harmonerer ligesom ikke rigtig med min opfattelse af retfærdighed. Så… jeg ser tilbage på 2020… med en ja… hvad skal jeg sige… Undren. Og hele tiden med sætningen: “This too shall pass” i baghovedet. Både på godt og på ondt.
Og så tror jeg egentlig også bare jeg vil glæde mig over at fra lige nøjagtig i dag, går vi mod lysere tider. Den korteste dag var i går: Vintersolhverv. Alene ordet i sig selv – det ER da smukt! Lidt ligesom samfundssind.
Rigtig glædelig Jul ♥
Her har jeg et rigtig Annette-sæt på: Cardigan >>Kjole >>Strømper >>Støvler >>The Ginger ones: Edda og Áki ♥– og som altid… de hjemmelavede juletræer – i år dog kun ét…
Den var næsten almindelig. Dagen efter Kristi Himmelfart. Vejret stod for omskift og hestene vandrede på marken, som de plejer før regn. Alt for mange insekter i luften. Vi tog dem tilbage til stalden. Pludselig hørte jeg vrinsk efter vrinsk. Manden var gået ned for at aftenfodre, men havde taget Jór ud af stalden – og Àki kaldte dem forgæves tilbage. Men Jór var ikke som han plejede at være. Slet ikke. Han kunne ikke stå stille. Ville ikke spise. Kunne ikke tisse. Var nærmest omtåget. Dyrlægen blev tilkaldt. Den bedste af slagsen. Og diagnosen var umulig. Intet stemte. Blodprøvesvaret et par timer senere var… verden stod stille… åndeløse minutter… Der var intet at gøre. Voldsom forgiftning. Leveren var stået af. Max. værdier overskredet med mere en 10 gange. Prognoser lig med nul.
Jeg sagde farvel til Jór for sidste gang den fredag aften. Jeg kyssede hans bløde mule mange gange og takkede ham for at have været min. For at være en god hest. Sød og altid glad. Altid klar. Og altid frisk. Smuk og bare vidunderlig.
På ganske få timer mistede jeg min lille gyldenbrune skat. Jeg er muligvis stadig lidt i chok. I hvert fald forstår jeg det ikke.
Gud, hvor jeg elskede den ishyp.
♥
When I look into the eyes of an animal, I do not see an animal. I see a living being. I see a friend. I feel a soul.
Det underligste forår, hvor en pandemi ændrede alting.
Og jeg kan ikke finde ud af om jeg er mere mærkelig end de fleste. Måske er det fordi min hverdag er stort set den samme som før. Jeg arbejder jo hjemmefra og har gjort det de sidste 6 år. Bevares. Huden på mine hænder er tørret helt ud og minder mest om en leguan, pga de mange håndvaske og afspritninger i løbet af dagen. Og jeg har travlt som aldrig før. Og det er godt. Rigtig godt endda. For vi får ingen hjælpepakker. Overhovedet.
Men det er virkelig svært at begribe at vi lige nu lever midt i en skelsættende historisk begivenhed og at de i andre lande begraver deres mange døde i store massegrave. Surrealistisk er nok det ord, der dækker det bedst.
Samtidig er jeg også af den overbevisning at alt bliver godt igen. Vi må for alt i verden ikke stoppe med alting og gemme os og holde vejret. Også dette står vi igennem. Sammen. Ved hensynsfuldhed, fornuft og optimisme. Og frem for alt glæde. Glæde, som vi giver os selv og andre. Og en dråbe fandenivoldskhed også. En umiddelbar slåen ud med armene. Er hårdt klask på pyt-knappen og et løfte, os allesammen imellem, om at vi vil. Fordi vi ved vi kan.
Glæde i en Corona-tid Jeg forsøger hver eneste dag at gøre smukke ting. Skønhed og glæde er det, der holder mig i gang. Det, der holder min optimisme oppe. Jeg begynder dagen med at spise verdens bedste Granola. Man kan sagtens lave det selv, men jeg køber det online her. Jeg tager (næsten) altid make-up på. Jeg iklæder mig tøj, der gør mig glad. Den dag. Hvis jeg fryser fra morgenstunden, hopper jeg i mit yndlings-merino-sæt (som jeg nu har i 4 farver). Ellers vil jeg helst have tøj på i pæne farver og behagelige pasforme. Jeg elsker kjoler. Og strikkede bukser med glimmer. Og toppe med blonder. Og lange cardigans. Og støvler. Og sandaler. Jeg læste faktisk et sted engang, at en stylist spurgte: Hvilken følelse tog du på i morges? Og det passer perfekt på mig. Det giver virkelig en god følelse at have tøj på kroppen, som gør mig glad. Både at have på og at se på. Og ja – det MÅ altså også gerne råbe lidt. Eller måske synge. Jeg skal også ud i naturen hver eneste dag. Min daglige gåtur et blevet en uundværlig ingrediens. Også selvom jeg næsten ikke synes jeg har tid, for jeg – heldigvis – har megatravlt med at at passe shoppen og sende varer til søde, glade og optimistiske kunder. Jeg køber blomster og slik og shampoo. Og ny mascara og ekstra håndsprit og masser af C-vitaminer. Og manden fik et nyt ur som påskeæg og svigermor en ny hund. Jeg ser serier. Bla. Ozark (sæson 3 er næsten lige udgivet på Netflix) og Friends, som jeg bare aldrig aldrig aldrig bliver træt af. Jeg spiser masser af salat med hjemmelavede croutoner og drikker urtete og glæder mig SÅ meget til verden åbner igen.
Hverdagen skal være en fest Jeg er fuld af beundring for alle de små selvstændige virksomheder, der viser hvad de er gjort af i denne tid. Hvilket gå-på-mod. Hvilken opfindsomhed. Og jeg bliver samtidig så glad for at se, hvor meget der støttes op om alle de kreative tiltag.
Er der nogle af vores kunder, der læser med her: Af hjertet tak. Du gør en stor og uvurderlig forskel ved at vælge at handle hos os ❤️
Her er – blandt mange – nogle af de tiltag, jeg beundrer:
Marianne, som driver Hasseris Skinlounge, kører personligt ud med produkter til kunder, der har bestilt. Og det foregår nu i stiletter under mottoet: Nu skal hverdagen nemlig være en fest!
Aino, som driver Dot, binder de smukkeste buketter, som man kan bestille og afhente på gårdspladsen.
Birgitte, som driver Guldsmed Birgitte Munch, laver forskellige gode tilbud og holder begrænset åbent i butikken.
Her finder du dem på Instagram:
Hold hovedet koldt, hjertet varmt og hænderne rene. Pas på hinanden. Alt bliver godt igen ☀️
Jeg elsker ALT ved det her billede. Jeg er på ferie med manden i Piemonte og står her lige ved siden af bordet med den lækreste picnic på en udsigtsplads udenfor yndlingsbyen La Morra. Der er 32 grader, let brise og lyserød solnedgangshimmel. Udsigten byder på vinmarker efter vinmarker mellem de små vinbyer, bla. Barolo. Folk vinker og dytter når de kører forbi på deres scootere eller montainbikes – og jeg kunne blive her for evigt.
Lige bortset fra at udsigten til to nye killinger hjemme i Danmark, ikke helt var til at ignorere.
Sommeren har været den travleste i lang tid med bla. bryllupper og studentergilder. Og tiden er ganske enkelt smuttet fuldstændig ud af mine hænder. Eller måske har jeg ladet den smutte.
Der er så meget at fortælle, at jeg har tabt tråden. Jeg har istedet tømt kamera og mobil og fundet nogle af mine yndlingsbilleder…
Italien / Piemonte
Tak til Piemonte igen – i år var det 10 år siden, vi var der første gang.
Ooooog – tadaaaa – de to nye skatkatte, Melvin og Peanut.
Melvin er grå og ligner meget vores tidligere skat. Han er opkaldt efter den bedårende karakter i serien “Rectify” (du ved det, hvis du har set den ;) Peanut er ganske enkelt opkaldt efter den formidable nød med den smukke farve. De er brødre og de er HELT forskellige. To fantastiske personligheder. Og jeg elsker dem allerede højt.
Jeg sørger stadig over tabet af min elskede kat. For jer der aldrig har haft kæledyr, lyder det vanvittigt, vil jeg tro.
Forårsmorgener, dugvådt græs, solopgange og ja, endda Påsken, bliver bare aldrig helt det samme igen. Det er i hvert fald sådan det føles lige nu. Jeg har det bedre. Meget bedre end den første uge, som var aldeles forfærdelig.
Det var så slemt, at jeg tror at manden blev bekymret. Han sprang i hvert fald rundt omkring mig og foreslog alt muligt opmuntrende – og talte mere end dobbelt så meget, som han plejer. Og jeg havde mest lyst til at sige at han skulle holde mund og bare lade mig være.
Jeg tror jeg trængte til at sørge.
Alt føltes uretfærdigt og savnet var som et stort hul i mit hjerte, der gjorde det svært at trække vejret.
Jeg har gjort gode og smukke ting hver eneste dag – i verdens koldeste maj måned nogensinde.
Nydt Skagens gader med nyudsprungne pæretræer.
Indåndet overdådige solnedgange.
Taget tusind billeder af egern på foderbrættet.
Udplantet “børn” af bloggerplanten, som jeg ikke kan huske hvad hedder.
Spist af bøgen.
Og forelsket mig en lille smule i de nye Birkenstock med store spænder.
Når jeg engang er klar – måske efter sommer – vil jeg se om jeg kan finde en ny lille darling. Jeg får aldrig min uendeligt elskede Lillemis tilbage. Og jeg finder heller aldrig én som ham. Men måske er det mig, der bliver fundet…
Dagens smukke ord
All that I am. All that I ever was. Is here in your perfect eyes. They’re all I can see.
Der var engang hvor jeg troede at det ikke kunne blive værre at sige farvel til en elsket dyre-ven.
Det kunne det.
Mit hjerte er knust.
Jeg er gået helt i stykker.
Hænger slet ikke sammen.
Simpelthen slået ud af sorg.
Jeg tænker med frygt på hvor mange mennesker der lige nu lider. Bla. i Sri Lanka. Jeg kan næsten ikke trække vejret ved tanken. Og tænker at det er enormt skræmmende at jeg kan reagere så voldsomt på tabet af en dyre-ven. Hvad så, når og hvis… tør slet ikke tænke tanken til ende.
I går aftes begravede vi verdens smukkeste, dejligste, sødeste, kærligste, finurlige, specielle og helt vidunderlige Mis med de mange navne.
Mismis. Gråmis. Lillemis. Le Lemur. Mr. Grey. Skatkatten.
Min lille skat.
“Hvad skal vi nu gøre uden vores engel?”, spurgte min yngste søn.
Og min ældste er – om muligt – endnu værre tilredt end mig.
Hvor har vi grædt.
Og jeg græder endnu.
I bølger, når sorgen skyller ind over mig.
Jeg kan mærke snerten af at være handlingslammet.
Hjernen fungerer simpelthen bare dårligt og hukommelsen er helt kaput.
Jeg elsker generelt dyr højt. Og det lyder helt skabagtigt at man kan blive så ked af det.
Men det er bare sådan det er.
Sorgen er i sandhed kærlighedens pris.
Det er helt forfærdeligt at elske et dyr så højt og være så tæt forbundet – og så være tvunget til at give slip efter bare 11 år.
Kæreste Mis
Tak fordi vi fik lov at låne dig.
Tak for al den glæde, du har givet os.
Tak fordi du altid har været der for os.
Du har været så meget mere end bare en kat.
Du har været en sand ven. Du vil bo i mit hjerte for altid. Der findes ingen som dig.
Ingen. Måske mødes vi igen en dag. Det håber jeg.
Savnet er næste ubærligt.
Okay – jeg har muligvis delt en opskrift på thaisuppe før – men det er fordi det er én af mine favoritsupper, som jeg til stadighed eksperimenterer med. Denne her er blevet ekstra god, så den synes jeg lige du skal ha’. Jeg er pjattet med lime – men det kan man jo selv justere :)
THAISUPPE MED KYLLING & MASSER AF LIME
(4 personer)
1 pakke kyllinge-inderfilet el. 2 stk. bryst
1/2 bakke champignon, renset og skiveskåret
1 stort løg, snittet
2-3 fed hvidløg, hakket fint
1/2 ingefær (ca. 3 cm.) skrællet og fintsnittet
1,2 l. hønse- eller grøntsagsboullion
1 frisk gurkemeje, skrællet og fintsnittet
1 rød mild chili, fintsnittet
1 stor dåse kokosmælk
3-4 spiseske Fishsauce
1/2 peberfrugt (rød el. grøn) strimlet eller hakket
3-4 lime, alt efter størrelse. Saft fra alle og skræl fra 1.
Brød efter smag
Skær kyllingekødet i mindre stykker og steg dem i oliven- eller kokosolie i en gryde eller dyb pande. Læg kyllingen på en tallerken mens champignon, løg, hvidløg, ingefær, chili og gurkemeje ristes. Hæld kyllingen tilbage og tilsæt kokosmælk og bouillon.
Lad det simre 10-15 minutter.
Et par minutter før severing, tilsættes peberfrugt og lime. Smag til med fishsauce og evt. lidt sukker.
Servér suppen i skål eller dyb tallerken og pynt med limeskal eller andet grønt, som du kan lide samt godt brød.
Jeg har købt græsk fladbrød i Fakta. Penslet det med lidt olivenolie, drysset med salt og lunet i ovnen i 5 minutter.
Denne december samler jeg på glæder. Små som store. Af den slags der kan kaste lidt glimmer på hverdagen. Med en autistisk søn med depression – med alt hvad dertil hører af spiseforstyrrelser og ocd – får livet bare et helt andet perspektiv og nærvær en anden dimension. At smide alt hvad man har i hænderne får ret beset håndgribelig betydning.
Men…
Gran gør godt. At pynte til jul og tænde lys gør godt. Jeg har lavet ny udformning af det hjemmelavede juletræ i år. Idet jeg har fået nye ekstravagante/rustikke skåle (se nedenfor) skulle det være lidt bredere og ikke så langt og ranglet. Du kan se “opskriften” på juletræsbygning her > Årets kalenderlys er helt enkelt med nobilis gran, husløg og lærkegrene.
At hygge sig med serier gør godt. Stranger Things er formidabel. I særdeleshed Eleven.
En vidunderlig juledrik – Cinnamon Warmer – gør ekstra godt. Se opskriften her >
Vi kommer igennem det. Selvfølgelig gør vi det. Vejen er bare noget ujævn lige nu.
Dagens ord: In 100 years from now
it will not matter
what my bank account was
or the sort of house I lived in
or the kind of car i drove.
But the world may be different
because I was important
in the life
of a child.
Blød strik gør (mig) godt. Odd Molly’s seneste “After Hours Cardigan” er ganske enkelt bare vidunderlig.
En længe ønsket tur til Ravnsborg gør virkelig godt.
Alt var grønt med grønt på. Denne formidable og ret våde Midsommer-morgen. Sprød og sprængfyldt med sommer-energi. Hyldeblomster, vilde roser, eucalyptus og hosta. Åh, som jeg knuselsker hosta. Prøv bare at se farverne. Og hvordan regndråberne næsten nyder at blive liggende på de matte blågrå blade. På vandretur i staldstøvler og morgenkåbe med kaffe i yndlingskruset fra Dorthe. Så bliver verden ikke smukkere.
Tak fordi du kiggede med – må du få en fantastisk Midsommer :)
Det var verdens smukkeste decembermorgen og jeg tog mindst 500 billeder. Lyset, stilheden og alt det sprøde hvide var næsten umulig at fastholde. Men jeg og min ven, Canon, gjorde vores bedste…
Dagens ord: Do no regret growing older. It’s a privilege denied to many.
