En hel dag i solen, til søs og til hest

Today2

Sådan nogle dage som i dag, skulle man have nogle flere af. Stort set ingen af de ting, jeg havde regnet med, blev til noget. Jeg elsker den slags. Bare at følge med. Og lade sig overraske. Gøre en dyd ud af at slappe fuldstændig af. Glide lige så stille fra den ene impulsivitet til den næste. En lang række af gode oplevelser.
Jeg er næsten hæs af at snakke. Jeg tror jeg har snakket siden kl. 9 i morges, hvor vi satte os på hestene og red en lang tur i skoven. Og vi bliver aldrig færdige, min veninde og jeg. Jeg tror vi kan udveksle synspunkter, oplevelser, drømme og røverhistorier til evig tid. Vel at mærke MENS vi foretager os alt og intet.
Og NU skal jeg altså i bad inden jeg sammen med ungerne smider mig i sofaen med film og popcorn. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været SÅ beskidt. En underlig blanding af solcreme, saltvand, sand, jord og støv. Håber rigtig meget solcremen har holdt sit løfte. For jeg må godtnok sige jeg føler mig lidt stiv i mimikken ;)

 

Today1

Today3

Today4

Det har jeg på:
Odd Molly Disobedient Grandmas Coat, Twine Pants og Rib jersey t-shirt
Miu Miu solbriller / LaidbackLondon sandaler

Tak for besøget