Magnus og Mads – her hhv. 3,5 og 1,5 år
· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·
Det evige dilemma
Jeg tror alle der har børn og er skilt fra deres far kender det…
Den herlige frihedsfølelse der indfinder sig de første par dage når børnene er hos far.
Skønne, uforpligtende dage uden den store madlavning, tøjvask, lektier, madpakker, sengetider og alt det der…
Og så den underlige tomhed og savn der lige så stille sniger sig ind efter kort tid.
Magnus og Mads, som nu er hhv. 13 og 11 år, har lige siden vi flyttede for 6 år siden ønsket at være mere end hver anden weekend hos deres far – og det ønske har de endelig fået opfyldt. Nu er de “ægte” delebørn:
Halvdelen af tiden hos mig og halvdelen hos far.
Det er herligt for dem. De er glade og fungerer godt. Især Magnus har det godt med at der nu er helt faste rammer og ikke de lettere flydende afleverings- og afhentningstider, som tidligere.
MEN – Mor her har det hårdt!
Forstå mig ret: Selvfølgelig gør det mig uendeligt glad at mine børn er glade.
Men der er bare SÅ mange ting man skal give slip på på én gang. Alene at skulle slippe hele ansvaret og lægge det hos den, man blev skilt fra. Drengene har god far, men vi blev jo skilt, bla fordi vi var uenige om så mange ting. Derfor er det jo også helt grotesk at man er nødt til at dele alligevel…
Jeg er evigt lykkelig for den beslutning jeg tog da jeg valgte kærligheden (jeg har nu verdens dejligste mand)
på bekostning af at leve sammen med drengenes far – men prisen er… at jeg savner mine drenge!
Husk at nyde tiden med jeres børn – de er jo kun til låns ;)
♥ ♥ ♥