Og så stod han bare dér og så ualmindelig sød og ja – nærmest nuttet – ud. Jeg havde så travlt med at stille skarpt på ham, at jeg slet ikke havde set hvor tæt han rent faktisk var kommet på. Jeg følte mig sådan lidt “sku’ ha’ gået til Louis Nielsen”-agtig og var lige ved at sætte mig på røven, da jeg tog kameraet væk, fordi jeg kunne høre ham ånde.
Skovens konge. Eller… i hvert fald én af dem. Jeg må være ærlig og sige at jeg have forventet liiiidt mere ballade i Bangsbo, når der nu er brunsttid – men ham her så altså ud til at være helt rolig og ovenpå. Men han har vist også sit på det tørre, med den store flok hunner, han styrer. Og gud – hvor ser de sjove ud, de hunner! Lige så majestætisk og imponerende, som han ser ud – lige så sjove og lidt dumme (sorry, hun-krondyr) ser de altså ud.
Men hvor er de smukke! Og fantastiske. Og som Mads også erklærede mellem træerne på vej til engen, så er vi godtnok heldige med hvor vi bor. Tænk at vi har al den storslåede natur og så endda med havet lige ved siden af.
Hvis du også vil besøge den smukke skov og de fantastiske dyr, så tag en tur i Bangsbo. Jeg kan også anbefale den flotte Botaniske have lige ved siden af – i særdeleshed den nye del med rislende bække og norske bjergsider.
♥ ♥ ♥