En stor portion gylden frihed – helt gratis

Oktoberdag4

Jeg tænker nogle gange på hvor ufatteligt rig jeg er. På frihed…
Hvor er det fantastisk at bo i et frit land. Der findes så meget uretfærdighed og krig i verden. Endda ikke så langt herfra. Vi har sendt (hvor mange er det nu, det er) F16 fly afsted for at hjælpe. Jamen kan det hjælpe? Mod dem der er udråbt til verdens fjende nummer et. Og er så ekstreme, at det ikke er til at rumme. Men måske kan det hjælpe. Hvis det er dét, vi kan gøre i kampen for frihed. For intet er mere værdifuldt end frihed. At kunne leve og tænke frit. At kunne bevæge sig frit omkring. Altid. At have fri adgang til naturens ubeskrivelige skønhed. At kunne opleve lyset og farverne. Luften og duften. Af mos og græs. Og følelsen af grankogler der knaser under gummistøvlerne når man går. At se oktobersolen kaste guld i stillestående vand. I selskab med venner. Både dem med gummistøvler og dem med poter.

Oktoberdag2

Oktoberdag3

Oktoberdag5

Oktoberdag6

Oktoberdag10

Oktoberdag7

Oktoberdag8

Oktoberdag9

 

Tak