Odd Molly Spring 15: Icon cardigan and Far-away skirt

OddMolly_ss15_Icon-jacket_Far-away-skirt1

I dag prøver jeg en ny Odd Molly kombination. Det er nok ingen hemmelighed at Icon-cardiganen er én af mine favoritter. Her prøver jeg den lyse udgave sammen med Far-away nederdelen og en multo-lækker modal-skjorte fra Garcia. Både cardigan og nederdel har jeg i str. 2 – og begge dele er normale i størrelsen, synes jeg.
Garcia. Kender du ikke mærkert, så kan du evt. tage et kig her > Jeg havde godtnok en fornemmelse af at Garcia lavede lækre sager, men efter jeg har fået mærket i shoppen, må jeg overgive mig fuldstændig. Design, pasform og kvalitet er perfekt. Og så synes jeg jo (muligvis fordi jeg har vænnet mig til Odd Molly-priser) at Garcias priser er fantastiske.

Nå – det var vist nok tøjfnidder for i dag. Jeg skal faktisk arbejde nu. Forbereder åbning af preorder til den næste Odd Molly kollektion. Den er ikke så stor. Men virkelig, virkelig go’! ;)
Tak fordi du kiggede ind.

OddMolly_ss15_Icon-jacket_Far-away-skirt2

Odd Molly Icon Cardigan (2) >  Garcia Modal shirt (M) >  Odd Molly Far-away skirt (2) >
By Birdie Nordkraft silketørklæde >  Mulberry Bayswater >

Iskrystal

Take care

Julefred, ekstra rå jeans og tip om DIY duftlys

Juletræ1

Juletræet står duftende og pyntet med al det pynt som drengene kender og elsker. Der er ikke meget der er skiftet ud siden de var helt små. Der er kommet lidt nyt til. Bl.a nogle af mine yndlingsfigurer, en dansende balletfrø, en elegant granfe og en grøn bladjulemand med pakker (se nederste billede). Men ellers er det som de kan li’ det. Ikke særligt smart eller moderne – men møg-hyggeligt. Og det er det vigtigste.
Denne december har nok været én af de vildeste jeg har haft længe. Du har nok bemærket at jeg ikke har postet indlæg her hver eneste dag, som jeg plejer. Og det er der rigtig mange gode grunde til. Den bedste er at det går forrygende godt i min egen lille webshop. De andre vil jeg ikke lufte her (endnu) – NU vil jeg have julefred :)

I dag indvier jeg et par “prøvejeans” fra Garcia. Manden siger de er for vilde. Jeg synes de er fede. Hvad synes du? Jeg kan godt lide kombinationen af det helt rå og den semirå t-shirt kombineret den feminine blondemønstrede blazer. Har du forresten set at du kan vinde lige nøjagtig dén her blazer i en lodtrækning på Facebook – se her >

Og så til tippet om DIY duftlys: Kender du Emily Salomon? Så tag et kig her > Superlækker og inspirerende blog, hvor Emily lige nu viser en gør-det-selv opskrift på duftlys. Rendyrket julehygge, hvis du spørger mig ;)

Container_Garcia2

Container blazer >  Garcia t-shirt >  Apair støvler > samt ekstra rå jeans fra Garcia.

Container_Garcia3

Juletræ2

 

 ♥

Tak for besøget

 

 

Crispy white cotton, Lovely Knit and straight leg jeans

OddMolly_Lovelyknit1

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker kridhvid. Især i kombinationen med blå jeans. Der er bare et eller andet tidløst lækkert over dén kombination. Det er heller ingen hemmelighed at jeg aldrig har brudt mig specielt meget om bomulds-bluserne/skjorterne fra Odd Molly. De er smukke. Jeg synes bare de er for fyldige til mig – og når min barm er så beskeden, kommer jeg til at ligne én i 6. måned. MEN – man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Og jeg må tilstå at jeg er faldet for den smukke kridhvide Cotton Embroided Blouse. Jeg har aldrig fulgt specielt meget med i udviklingen af denne klassiker, da den ikke rigtig har sagt mig noget – men kan det passe at de er begyndt at lave den med hellange ærmer? (som jeg elsker!) – og ikke de dér irriterende trekartlange som man ikke kan få med ind under en strik. Er modellen ikke også blevet smallere? Eller ER jeg blevet bredere? Nåja – og så er jeg jo til fals for pailletter. Det løfter altså bare lige den her bluse et niveau eller to.
Jeg har endnu en klassiker på: Den altid-elskede Lovely Knit er kommet i et multifarvet mini-jacquard-mønster, som jeg synes er helt fantastisk. Jeg bliver aldrig træt af den model – og køber stort set altid en fra hver kollektion (som jeg så bliver nødt til at sælge igen (her) for at klædeskabet (læs: økonomien) ikke kollapser)
Til sidst: Regular jeans. Dvs. jeans med lige ben. Jeans-specialisterne spår at det bliver det største i 2015. Det passer mig sådan set ret godt. Jeg mener nemlig selv at have en bred mås og korte ben – og så gør det virkelig underværker med straight leg jeans. Sjovt nok ( :) ) har jeg i min shop lige nogle, som jeg synes er en total lækker model: Garcia’s Rosa 227. Også fordi jeg ikke er til jeans der sidder helt vildt stramt. De her sidder godtnok godt til foroven, men har lige lidt mere plads i lårene og sidder altså så lidt løsere forneden. Og så er jeg vild med vasken: lidt slid og de dér “som om de er brugt” folder foroven ved lårene.

Det var dagens tøj-fnidder. Håber du nyder december-dagene. Jeg vil sige… jeg forsøger – men nu kan jeg vist heller ikke strække den længere mht. til de julegaveindkøb. Altså hvis jeg vil sikre mig at mine net-handler kan komme med under træet.

OddMolly_Lovely-knit_CottonEmbroided

OddMolly_Lovely-knit_CottonEmbroided_Garcia

Odd Moll Lovely Knit Multi (2) >  Odd Molly Cotton Embroided Blouse (2) >  Garcia Rosa 227 jeans >

Enjoy the day

So purple

Bangsbo8

“Nogle gange om morgen, så er der helt lilla, Mor – har du ikke set det?”. Det var Magnus, der spurgte. Han synes også at man kan komme ind i et rum – og så kan stemningen være grøn. Eller lyseblå. Og det er jo ret rigtigt. Faktisk en meget fin måde at beskrive det på.
I dag har dagen været lilla. Der er ligesom aldrig rigtig blevet helt lyst. Og regnen har hængt tågeagtig i luften. Rigtig efterårsagtigt. Jeg elsker lilla dage. Og farven lilla. Lilla i alle nuancer. Mest den dybe og varme lilla. Jeg synes den er så smuk. På himlen. På blomster. På tøj (surprice! ;))
I dag har vi slentret en tur rundt i Bangsbo Botaniske have. Et smukt sted at besøge året rundt. Altid fyldt med mennesker og alligevel så fredfyldt og autentisk.

Dagens ord:
Two things define your personality.
The way you manage things 
when you have nothing,
and the way you behave
when you have everything.

Bangsbo4

Bangsbo5

Bangsbo2

Bangsbo10

Bangsbo1

Bangsbo6

Bangsbo9

Bangsbo3

Bangsbo7

Det har jeg på:
Container håndstrikket cardigan >  By Birdie Nordkraft silketørklæde >  Garcia Riva heavy used black jeans >

Hav en fantastisk weekend

 

Hvordan kan du li’ dine jeans?

Garcia-Jeans-2

Smadrede? Lidt slidte? Meget slidte? Mørke? Lyse? Grå eller sorte? Og må der være huller i dem? Eller går du slet ikke i jeans? :)
Jeg er selv blevet ret vild med jeans fra Garcia. Og det er stort. Når det er mig ;) Dig, der har fulgt med her på bloggen gennem årene, ved at jeg er total hys med jeans – og har vildt svært ved at finde nogle jeg synes både sidder godt og ser fede ud. Men Garcia kan altså det dér. De har også været i gang i rimelig mange år. Faktisk helt siden 1977. Jooo jo – jeg har skam fået hele historien. Og ved nu også hvad det betyder for holdbarheden om der er lidt eller meget elastan i – og hvordan man skaffer bomuld fra hele verden for at sikre sig en konstant ens kvalitet.

Så jo – jeg spørger hvad du kan li’. Simpelthen fordi jeg lige så stille udvider mit sortiment i shoppen. Måske kunne Garcia også gå hen og blive dine favoritter ;)

Lige nu køres der lodtrækning om et par valgfrie jeans fra Garcia :) Du kan deltage lige her >

Garcia-jeans1

Det har jeg på:
Odd Molly jakke fra sidste år / RudeRiders t-shirt fra forrige år / Mexicana boots
Garcia Heavy used black jeans >

 Tak for besøget og tak for dit svar ;)

Pakket ind i dun og strik

OddMolly_XO_Garcia2

Jeg er en frossenpind de her dage. Ved ikke om jeg har reddet mig en eller anden virus. Jeg kan godt mærke der ikke rigtig er koldt, men jeg fryser bare. Så i dag pakkede jeg mig ind i både strik og dun. Jeg bliver nødt til at indrømme at jeg har haft et lidt… skal vi sige anstrengt … forhold til de her små lette dunjakker. Men jeg må godtnok sige jeg efterhånden godt kan forstå den generelle begejstring. Den er da helt genial, sådan én. Uden hverken at fylde eller veje ret meget, kan den gøre underværker. Nu farer jeg jo ikke lige så meget ud og ind af døren – eller bilen, for den sags skyld til hverdag. Men jeg kan godt lige forestille mig hvor praktisk den er for dem, der skal have noget lunt og nemt på i farten. Jooo-jo. Det vare bare lige min aha-oplevelse på tøjfronten… Det er de store sager man beskæftiger sig med i dag ;)

OddMolly_XO_Garcia3

OddMolly_XO_Garcia1

OddMolly_XO_Garcia4

Det har jeg på i dag:
Odd Molly Sameway scarf (nedsat) >  Odd Molly Chilled Jacket (2) >  XO XtraOrdinary strik (nedsat) >
Garcia Riva Heavy used black jeans >  Wonders støvler >

Tak for besøget

Gråt er godt

10Feet_GarciaJeans2

De her dage… Jeg kan slet ikke forstå hvor de bliver af. Jeg står op og går i gang. Og vupti. Så går solen ned. Jamen, hvad sker der lige ind imellem? Jeg forstår det ikke… Og jeg har stadig ikke nået alt det, jeg havde tænkt mig.

Og så blev terrassen endelig færdig! Med lamper og det hele. Muren skal selvfølgelig lige males, men det må man først næste år, siger… en eller anden. Jeg tror altså bare jeg når at blive så glad for den som den er, at jeg synes vi skal tage malingen af huset, så det kan matche. God idé der. Kan man det? Synes faktisk den der grå pudsede mur er vildt flot. Hva’? Mig? Siger du jeg også elsker grå? Joo – det gør jeg nok egentlig. Det kommer selvfølgelig an på hvad det er, der er gråt. Men jo. Man kan sætte alle andre farver sammen med grå. Og det er bare altid pænt. Til alt. Synes jeg. Ja. Gråt er godt….

10Feet_GarciaJeans1

Det har jeg på i dag:
10 Feet t-shirt > Garcia jeans >

Tak fordi du kiggede ind :)

 

Kender du Garcia?

OddMolly_Garcia_10Feet_7

Geniale jeans fra Italien! Fuldstændig bløde og vildt lækre at have på. Som om man altid har haft dem. Lige fra første dag, man tager dem i brug. Og så synes jeg altså priserne er til at komme over. Prøv at se her >
Jeg har kombineret med en lækker top fra 10 Feet, der er både fin og rå på samme tid. Og så den underskønne Snow Angel strik fra Odd Molly. Lige en cardigan efter min smag!

Ja, det kan måske godt virke lidt… hvad hedder sådan noget… når man roser noget man selv sælger? Men altså, jeg mener det. Lige så vel som jeg kun viser – og omtaler – noget jeg virkelig kan lide her på bloggen. Lige sådan er det med det, jeg sælger i shoppen. Ellers ville jeg slet ikke have lyst til at sælge det. Så – altså… jeg mener det. Det er faktisk ret vigtigt for mig, det håber jeg du forstår. Eller var det det alt for indviklet skrevet? ;)

Og – HOV – har du forresten husket at tilmelde dig nyhedsbrevet inde på shoppen? Vi har nemlig netop aktiveret to forskellige velkomstrabatter, som du får koderne til når du tilmelder dig – hehe – yes… lusket, ikke? :)
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet lige her >

OddMolly_Garcia_10Feet_5

OddMolly_Garcia_10Feet_3

OddMolly_Garcia_10Feet_4

OddMolly_Garcia_10Feet_2

Det har jeg på:
Odd Molly Snow Angel cardigan >  10 Feet Mixed Top >  Garcia Celia Blue Grey Jeans >  Wonders støvler >

Tak for besøget :)