Konfirmation med skifer og blåvinger på bordet

Konf1

Så er den yngste konfirmeret. Jeg tror det var den korteste dag i mit liv. Hvordan kan det være at sådan en hyggelig familiefest altid går så hurtigt? Jeg glemte helt at fotografere alt det lækre mad og det blev næsten aften inden vi fik desserten på bordet (som jeg så kom i tanker om at forevige ;)
Gæsterne myldrede rundt ude og inde. Der blev spillet fodbold, hoppet på trampolin, spillet bordtennis, redet på heste og vandret ture i skoven. Og spist. Selvfølgelig. Rigtig rigtig meget. Og skålet og sunget og alt det der hører en god konfirmation til.
Her får du lidt af billederne fra dagen. (Kan selvfølgelig ikke vise alle gæsterne her da det ikke er alle der har lyst til at dukke op på Google ;)
Synes du ikke det er nogle fine blomster vi har på bordet? De hedder Blåvinge og det er min søde veninde der har opstøvet dem. Jeg er helt vild med dem og håber meget de overlever en sommer på terrassen.

Jeg er fuldstændig brugt op – og nu skal vi bare spise lidt rester, forberede blå mandag og eller flade helt ud resten af dagen.

Konf13

Konf7

Konf8

Konf14

Konf10

Konf11

Konf3

Konf2

Konf12

Konf9

Konf5

Konf4

Konf6

Det havde jeg på:
Odd Molly OMG Dress og Mockup Blazer / Vagabond wedges
smykker fra Birgitte Munch og By Birdie

Tak for besøget