Jeg havde egentlig besluttet mig for at starte løbetræningen igen. Flere kilo spæk på hofterne trænger til at blive… skal vi sige… nåja – flyttet. Men frostluft og astma er ikke de bedste venner, så det blev til en vandretur på magelig manér tilføjet latte og kamera. Jeg mener – man kan da lige så godt nyde igennem, ikke? Alt for godt pakket ind (jeg svedte som en gal) rekognoscerede jeg skoven. Rapport: Indtil flere meget store væltede træer efter de sidste par dages ekstreme nordøsten vind OG den bedste opdagelse: Naboens vildthegn nedlagt hvilket endelig åbner for direkte adgang til super-gode-meget-nemmere-og-helt-uden-asfalt-rideture :) Hurra!
Der er gravænder på søen, vintergækkerne visner, hestene fælder og det enorme fuglekvidder får skoven til at lyde som en subtropisk regnskov. Der er forår lige om hjørnet. Og det bliver den bedste i flere år. Kan du ikke mærke det?
♥
You know you’re on the right track
when you become uninterested in
looking back