Min udsigt lige nu

Rådyr1

Så er der besøg af de 3 hvide bagdele igen. Jamen, ER det ikke bare fantastisk at der bor sådan nogle fine væsener lige her? Jeg kan se på dem i timevis. Elsker når de tygger fyrnåle. Og når de står helt stille og stirrer på mig – og åbenbart vurderer at et kamera ikke er det samme som et gevær – og derfor bare gumler videre…

Rådyr3

Rådyr5

Rådyr2

Rådyr4

♥  ♥  ♥

 

Vinter over Skagen

Vinter-over-Skagen4

Mens vi gik langs stranden ved Gl. Skagen tog sneen til og forvandlede den smukke stenstrand og de gamle huse til et hvidt eventyr… Ualmindelig smukt og helt stille…

Vinter-over-Skagen8

Vinter-over-Skagen7

Vinter-over-Skagen9

Vinter-over-Skagen3

Vinter-over-Skagen10

Vinter-over-Skagen1

Vinter-over-Skagen5

Vinter-over-Skagen2

Vinter-over-Skagen6

Iskrystal

Tak fordi du kiggede forbi

 

En stor portion gylden frihed – helt gratis

Oktoberdag4

Jeg tænker nogle gange på hvor ufatteligt rig jeg er. På frihed…
Hvor er det fantastisk at bo i et frit land. Der findes så meget uretfærdighed og krig i verden. Endda ikke så langt herfra. Vi har sendt (hvor mange er det nu, det er) F16 fly afsted for at hjælpe. Jamen kan det hjælpe? Mod dem der er udråbt til verdens fjende nummer et. Og er så ekstreme, at det ikke er til at rumme. Men måske kan det hjælpe. Hvis det er dét, vi kan gøre i kampen for frihed. For intet er mere værdifuldt end frihed. At kunne leve og tænke frit. At kunne bevæge sig frit omkring. Altid. At have fri adgang til naturens ubeskrivelige skønhed. At kunne opleve lyset og farverne. Luften og duften. Af mos og græs. Og følelsen af grankogler der knaser under gummistøvlerne når man går. At se oktobersolen kaste guld i stillestående vand. I selskab med venner. Både dem med gummistøvler og dem med poter.

Oktoberdag2

Oktoberdag3

Oktoberdag5

Oktoberdag6

Oktoberdag10

Oktoberdag7

Oktoberdag8

Oktoberdag9

 

Tak

Smukke Skagensten

Skagen1

Jeg får aldrig nok af Skagen. Og sådan en oktoberdag med grå himmel og brusende hvide bølger – og saltvandet hængende i luften som tæt tåge, er stranden bare ufattelig stemningsfyldt. I går var der endda 16 grader. Surrealistisk egentlig.
På den her strand findes Danmarks smukkeste sten. Ja, jeg blev faktisk enig med mig selv om at der kun var smukke sten. Uanset hvilke farver og størrelse, man kan li’. I går var der en flok hvide marmorsten (tror jeg) der ville samles op. De lå bare dér og lyste og jeg har vist underholdt med før, hvordan jeg ikke kan lade den slags ligge. MÅ man egentlig samle sten på stranden? (Ja, siger Google – har jeg lige set ;)

Skagen5

Skagen7

Skagen6

Skagen3

Skagen4

Skagen2

Skagen8

Tak for besøget :)

Hedebølge-dage

Beach1

Midt i hedebølgen kigger vi på havelamper, havemøbler og krukker. Og alt hvad der ellers hører til en ny terrasse… Der skal købes ind. Tiden er god, for det meste er nedsat. Men jeg er virkelig dårlig til at vælge den slags. Dels synes jeg de pæneste ting er alt for dyre. Og dels synes jeg ikke der er ret meget der faktisk er særlig pænt. Jeg kan godt lide ting, der er lidt rå, men de skal jo også være anvendelige og praktiske. Og kunne holde til det danske klima. (Det må jo siges at være lidt af en sjældenhed med sådan en luksus-sommer, som vi har i år) Jeg synes det fleste ting er alt for “pæne” eller alt for plastic-agtige.
I går forsøgte vi os i flere forskellige forretninger og webshops og blev til sidst enige om at vi ikke kunne klare os uden en tur til stranden. Det blev den fabelagtige Nørlev Strand ved Lønstrup. Og den var helt speciel i går. Vindretningen gjorde at vandet var næsten fladt og lyset på de kantede skrænter var intet mindre end smukt. 2 timer klarede vi – så udløb tålmodigheden for manden ;)
Så nu sidder vi i buldrende torden og søger videre. Har du nogle gode tips, så smid dem endelig! ;)

På billederne her har jeg mine nye favoritshorts på. Hvordan kan de være andet, når jeg kun har ét par mere – hehe… :) Det smarte ved de her er at de er sorte og hvide, hvilket gør at de passer til meget mere. Og så er de luftige og lette og har lommer. God ting!

Beach3

Beach2

 

Det har jeg på:
XO tank top >  Odd Molly solbriller / Blue Sportswear bikini >  Plus Fine shorts >

Tak for besøget :)

Cykeldage

Cykeldag

Indtil videre holder vi ferie på Toppen af Danmark. Hjemme, altså… Der er endelig kommet gang i vores store terrasseprojekt, hvor der både skal bygges mure og lægges træ. Så vores første ferieuge bliver med udgravning, sokkelstøbning og små cykel- og strandture ind imellem. Passer også super når nu vejret er så ustabilt.
I går cyklede vi til Aalbæk, der summer af liv i øjeblikket. Ikke engang på det Bette Ølhus var der plads. Så vi delte en Heineken på havnen i stedet. Jeg slet ikke kunne få nok af at studere mågerne på molen og de små fiskerbåde, der så snart de lægger til, bliver overfaldet af turister der vil købe alt hvad de har fanget :)

Jeg har bikini (man ved jo aldrig hvor lækkert havet er ;) under sommerens yndlingskjole, som manden nu også kalder “den bedste kjole du har haft i lang tid”. Jeg har eksperimenteret med at flytte bindebåndet igen – og denne gang sidder det i nr. 2 hulrække lige under brystet. Det giver en super god pasform, hvor der er lidt mere styr på øverste etage ;)

Aalbæk1

Aalbæk2

Det har jeg på:
Yellow Ferry Hulda >  Blue Sportswear bikini >  Rayban Aviator >  Birkenstock slippers >

Tak for besøget

Himlen over Skagen

Skagen5

Jeg har bestemt at jeg ikke vil kalde det “gråvejr” længere. Jeg synes det skal hedde “blåvejr”. Det passer bedre og lyder smukkere. I hvert fald når det hele er så blåt, som det var i går. Himlen over Skagen var fantastisk. Blød, tung og i de dér helt vildt lækre blå nuancer, som alle der elsker at male landskaber, aldrig helt kan ramme. Det skulle da lige være Poul Anker Bech.
Vi var til familiehygge i Skagen i går. Det var meningen vi skulle ud med havkajakker, men der var lidt for meget gang i havet og vand i luften, så det blev gåture og grill. Her var vi på Skagen Sønderstrand – og vi var SÅ fristede og tæt på at tage en tur i bølgerne. Havet var irgrønt og ekstremt smukt. Men var altså kun Ronja der var frisk nok ;)

Skagen3

Skagen2

Skagen1

Skagen4

Tak for besøget

Stranddage

Strand4

Lyset er gult. Solen fantastisk. Vinden lun. Og ferien er ikke engang helt rigtig begyndt endnu.
Jeg tog til stranden på østkysten efter at have tilbragt hele dagen på modsatte kyst. Først skulle vi fragte et par teenagere til Fårup Sommerland, derefter spiste vi brunch på Kunstcaféen i Blokhus (anbefales med thumbs up) og lurede lidt butikker. Kørte omkring Saltum og besøgte én af vores favoritkunstnere, Henrik Busk Andersen – og forelskede os igen i et maleri (se malerier her >) Derefter til Galleri Munken ved Løkken, som desværre under ingen omstændigheder kan anbefales længere. Det har ellers været ét af vores favoritsteder. Men men men… nu skulle man betale for at komme ind. Var der så bare noget at se på, så er jeg helt med på dén slags. Men – suk… det var der ikke. Ganske lidt kunst og helt mennesketomt. Trist… Videre til elskede Lønstrup, som vi må erkende vi elsker lidt højere med knap så mange turister ;) Fik dog plads på Glashuset og nød en formidabel sen frokost. Tværs over landet og hjem igen. Og SÅ til stranden. Mmmmmm…. så mærker man rigtig sommeren…

Strand2

Strand3

Det har jeg på:
XO Ribkjole >  Blue Sportswear bikini >  Rayban Aviator >

Tak for besøget

PS – du har set jeg har sat mere til salg på Second Hand shoppen, ikke? ;)
Se her >