Hedebølge-dage

Beach1

Midt i hedebølgen kigger vi på havelamper, havemøbler og krukker. Og alt hvad der ellers hører til en ny terrasse… Der skal købes ind. Tiden er god, for det meste er nedsat. Men jeg er virkelig dårlig til at vælge den slags. Dels synes jeg de pæneste ting er alt for dyre. Og dels synes jeg ikke der er ret meget der faktisk er særlig pænt. Jeg kan godt lide ting, der er lidt rå, men de skal jo også være anvendelige og praktiske. Og kunne holde til det danske klima. (Det må jo siges at være lidt af en sjældenhed med sådan en luksus-sommer, som vi har i år) Jeg synes det fleste ting er alt for “pæne” eller alt for plastic-agtige.
I går forsøgte vi os i flere forskellige forretninger og webshops og blev til sidst enige om at vi ikke kunne klare os uden en tur til stranden. Det blev den fabelagtige Nørlev Strand ved Lønstrup. Og den var helt speciel i går. Vindretningen gjorde at vandet var næsten fladt og lyset på de kantede skrænter var intet mindre end smukt. 2 timer klarede vi – så udløb tålmodigheden for manden ;)
Så nu sidder vi i buldrende torden og søger videre. Har du nogle gode tips, så smid dem endelig! ;)

På billederne her har jeg mine nye favoritshorts på. Hvordan kan de være andet, når jeg kun har ét par mere – hehe… :) Det smarte ved de her er at de er sorte og hvide, hvilket gør at de passer til meget mere. Og så er de luftige og lette og har lommer. God ting!

Beach3

Beach2

 

Det har jeg på:
XO tank top >  Odd Molly solbriller / Blue Sportswear bikini >  Plus Fine shorts >

Tak for besøget :)