Pink and Far Away

OddMolly-Far-away-pink

Ja – det hedder den. Jakken. Far-away Blazer. Den er (selvfølgelig) fra Odd Molly og knap så pink i virkeligheden som på billedet her. Det er fordi solen går ned før den må. Mine dage har ikke timer nok. Og dem der er, de går for hurtigt. Eller… er jeg for langsom? Nå – men det kneb i hvert fald med lyset da jeg  skulle prøve det her forårssæt. Jeg er jo vild med pink. Og så er jeg bare helt vild med at der er skulderpuder i strikjakken. Som en lille hilsen fra 80’erne. Tænk, dengang man ikke kunne forestille sig tøj uden skulderpuder. Jamen, det var næsten et mareridt at tænke på. Derefter kunne man i en laaaang slet ikke forestille sig tøj med skulderpuder (og var lige ved at dø af grin over ungdomsbilleder hvor man stod med total permanentet pophår, meget lyserød læbestift, megaskjorter med megaskulderpuder og helt helt små gårdsangersko). Men NU. Nu er jeg bare klar til skulderpuder igen. Oh yes :)

Det har jeg på: Odd Molly Far-away blazer (2) >  10 Feet Dobby top (S) >  Gustav Baggy stretch pants (38) >

 

Take care & be happy

 

Broderie Anglaise

Copenhagen-luxe-skjorte-Container-cardigan

Container Fia Cardigan (S) >  Copenhagen Luxe Broderie Anglaise Shirt (S) >  Garcia jeans (29) > 

 

I dag hærger Egon og det er umuligt at foretage sig noget som helst udendørs – inkl. at fotografere – derfor de lidt grumsede billeder ;) Det er nu egentlig meget hyggeligt at man sådan er tvunget til at blive inde. Bortset fra at udsalget går rigtig godt på shoppen og der er masser af ordrer der skal pakkes, så vil jeg bruge weekenden på total udfladning. Samle lidt op noget af alt det jeg mangler at læse. Film jeg mangler at se. Tøj jeg mangler at prøve. Mad jeg gerne vil lave. Tidsoptimist? Hvem… mig?

I dag prøver jeg et par godter fra shoppen. Jeg har altid haft en svaghed for broderie anglaise. Uanset om det er kjoler, skjorter, toppe, duge eller babysengetøj. Det kan bare nogle gange blive lidt for nuttet, synes jeg. Eller sådan… for nice, som en teenager ville sige :) Det har brug for et råt modspil. En hvid broderie anglaise bluse har det godt i selskab med skindbukser eller jeans. Og strik. Rigtig godt. Synes selv de her to variationer er ret go’e. Og meget, meget behagelige. Hvad synes du?
PS. Jeg har ikke sådan rigtig prøvet den lækre Far-away blazer før i dag. Åh – så FIN den er! Altså, det vidste jeg jo godt den var. Men jeg havde ikke forestillet mig at den ville være perfekt. Den kommer nok til at blive boende i garderoben. Sammen med Fia Cardigan og selvfølgelig Broderie Anglaise, som det hele begyndte med ;)

Blondebluse_OddMollyblazer

Odd Molly Far-away blazer (2) >  Copenhagen Luxe Broderie Anglaise Shirt (S) >  Garcia jeans (29) > 

Tak for besøget