En mørk dag for Europas hjerte

Prayforparis

Det blev i uendelig ubærlig sandhed en mørk, mørk fredag den 13.

Vantro hørte jeg de første meldinger om skyderier. Senere om bomber. Antallet af døde og sårede steg. Jeg blev ramt af en dyb sorg. Over de dræbte og de pårørende. Og i særdeleshed over denne ubegribelige foragt for liv. Denne ondskab. Jeg sidder lige nu med tårerne løbende ned af kinderne. Jeg tager måske mere på vej, fordi mit bæger er så fyldt i forvejen. Men hvad er det her? Hvorfor? Er jeg naiv? Er ethvert menneskeliv ikke alting værd?
Jeg bliver også bange. Hvordan skal vi rejse os mod en fjende som ikke anser hverken deres eget eller andres liv for noget? Som er overbevist om at de har en gud der befaler dem handlinger i ondskabens navn. Som nægter at tænke selv.
Jeg læser om hvordan taxaer i Paris slukkede taxametrene for at hjælpe med at køre sårede til hospitalerne – og private tilbød husly. Parisere står i kø for at give blod. One World Trade Center sendte sympatierklæring. Og jeg kan næsten ikke rumme det. Jeg kan mærke vreden vokser. Jeg tror på der er en mening med alt. Og hvis der skal være en mening med det her, så må det være at vi skal rejse os og stå sammen. Vi skal ikke finde os i det. Et angreb på Paris er et angreb på os. Et angreb på dig og mig. Og hele Europa. Mit eget lille spæde forsøg begynder med at holde hovedet højt og ryggen rank. Jeg vil ikke lade mig skræmme. Jeg vil ikke lade had og ondskab ødelægge vores liv. Vi skal leve videre uskræmte og frie.
“Krig er foragt for liv. Fred er at skabe. Kast dine kræfter ind: Døden skal tabe!” Citat: Kringsatt av fiender af Nordal Grieg.

♥ Give Peace A Chance ♥

From Paris with Love

Paris12

Jeg har altid hørt at Paris skulle være noget helt specielt. Meeen, hvor speciel kan sådan en by nu også være? Og er den ikke lidt overrendt? Og opblæst? Og har vi ikke set Eiffeltårnet og Triumfbuen?
Nej. Nej. Nej. Og atter nej.
Paris skal simpelthen opleves! Den kan ikke bare ses på film. Eller beskrives.
Der er en helt unik energi over Paris. En uforklarlighed. Som et stort aftryk af millioner af sjæles betagelse. Jeg blev ramt af energien og den dér helt specielle følelse med det samme… Som juleaften i kirken, når alle synger med. Tænk sig, at man kan blive rørt af en by’s skønhed. Af et bygningsværks storhed. Breathtaking fik en helt ny betydning da jeg stod foran Notre Dame. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige at det er det smukkeste bygning jeg nogensinde har set. Så hysterisk, elegant, bastant, stærk og samtidig så skrøbelig med sine millioner af fine detaljer. Lidt senere skete der det samme, da Magnus gerne ville have jeg skulle oversætte hvad der stod på mindepladerne under Arc de Triomphe. Jeg har aldrig før tænkt på hvad den dér store bue egentlig stod midt på gaden for. Der stod ord som “de døde for frihed” og “for Frankrig”. Jeg har en god fantasi. Og er måske også lidt dramatisk anlagt. Men jeg blev altså berørt af at tænke på hvad det her faktisk betød. Og stod for. Frihed og fred. Og der hvilede en forunderlige enighed og stilhed over pladsen under buen. På trods af den larmende trafik var der ro. Det var som i en film, hvor en scene vises i slow motion uden lyd.
La Tour Eiffel er intet mindre en eventyrligt. Ufatteligt stort, detaljeret og bare smukt, smukt, smukt – især om aftenen. Jeg fatter ikke hvordan de får det til at glitre som diamanter og opføre sig som et fyrtårn…
Vi vandrede byen igennem på alle leder og kanter. Vi nød lyset i gaderne og stemningen i parkerne. Vi gik over broen med alle hængelåsene og jeg tænkte på de tusindvis af mennesker der har forseglet deres kærlighed lige netop dér. Vi så brudepar, talte med gadehunde, kyssede statuer, hørte musik og følte os ekstra små foran La Grande Palais. Vi besøgte selvfølgelig også Paris’ nyrenoverede zoologiske have, men det er en helt anden historie.
Det klimamæssige højdepunkt oplevede vi på vores aftenvandring: Det vildeste skybrud som accelererede fra 2- til 2 milliarder dråber på 3 sekunder. Vi forsøgte at stille os i læ, men blev bogstavelig talt lige så gennemblødte som var vi hoppet i Seinen (se nederste billede, som er fra elevatoren på hotellet).

Vi boede lige midt i centrum på et lille bitte ekstrem-autentisk hotel, Le Prince de Conti. Perfekt på alle måder. Hyggeligt, super sød betjening, fantastiske senge, aircondition og (ret vigtigt) lydisolerede vinduer.
Vi spiste morgenmad hos Johnny Depp (perfectly look alike) på La Palette. Top frisk og ekstrem hurtig betjening. Verdens bedste hjemmelavede syltetøj og verdens bedste Latte. Nej, det er ikke overdrevet.

Praktiske ting:
· Kolde halvliters vandflasker sælges overalt i gaderne til 1 euro.
· Stierne i de store parker og anlæg (eks. ved Louvre) består af helt lyst støv der sætter sig på alt. God idé ikke at tage sort tøj eller nye sko på.
· Husk solcreme – solen er vild selvom der er skyet eller diset.
· Husk plastre – selv gamle tilgåede Birkenstocks kan blive onde efter flere kilometer med varme fødder.
· Alle de store butikker er lukket om søndagen (ærgeligt hvis man er på weekend-shoppetur)
· VIL du ind i Notre Dame eller Louvre – eller op i Eiffeltårnet, så tjek lige om du kan købe billetter på forhånd ellers skal du regne med 3 dage ekstra til at stå i kø ;)
· Små ældre centrale hoteller er billige og P-huse afsindigt dyre. Opvej fordele og ulemper. Vi foretrækker centralt hotel og egen bil.

Paris2

Paris3

Paris4

Paris5

Paris7

Paris8

Paris6

Paris9

Paris11

Paris13

Paris14

Paris15

Paris16

Paris17

Paris18

Paris19

Paris10

Paris21

Paris22

Paris23

Paris24

Paris26

Paris27

Paris25

Paris20

Paris28

Paris29

Paris30

Paris31

Paris32

Paris33

Paris34

Paris35

Paris36

Paris37

Paris38

Paris39

Merci, Paris