Den bedårende stilhed…


Kender du det?

At opdage hvor umådelig dejligt det er når der er heeeelt stille…
At nyde bare at liste rundt og være helt stille.
Kigge ud på sneen med et krus kaffe i hånden.
Undre sig over hvorfor man først opdagede det da vaskemaskine slukkede og de andre lyde holdt en pause.
Glæde sig over at man kan værdsætte det.
Mens man kommer til at tænke på hvor længe de mon varer…
Kommer man til at trænge til at høre noget igen? Og hvornår?
Eller kan man lægge sig midt på gulvet og nøjes med at lytte til sig eget åndedræt?

Jeg har læst et sted at stilhed er noget af det der bliver allermest værd i løbet af de næste år.

For det er så utroligt svært at finde.

Ligesom tid…



4 kommentarer

  1. Vilka fina kort du tar! Som alltid… Jag tycker speciellt om kortet på katten! Vind i pälsen, kikande ut över “sina ägor” på tomten!
    Är det din katt?

    Kram Maria i Stockholm

  2. Smukke ord og tanker. Du har helt ret. Bare tænk på den ro der er på jobbet, når man sidder helt alene tilbage, er egentlig på vej hjem og pludselig registerer man, når alt udstyr omkring én er slukket: STILHED! Og hvilken ro der giver én langt ind i sjælen. Jeg elsker liv og mennesker – men jeg elsker også stilheden! God weekend og tak for din skønne blog med de smukke billeder.
    Mia

Skriv et svar til Anonymous Annuller

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *