Skat-katten

Skat1

Time spent
with
cats
is never
wasted

Han er et af de sødeste væsener, jeg kender. Den skønne grå og hvide behårede fyr. Jeg tror faktisk aldrig jeg har hørt om en kat der har SÅ mange kælenavne som ham. Min favorit er “lemuren”. Det passer så godt på ham. Han er sådan lidt for lang, ranglet og har striber på halen. Måske kan han rent faktisk også gå på bagbenene, hvis han øver sig lidt. Han svarer altid med den fineste rullende lyd – en mellemting mellem et miav og en spinden – når man siger “hej Mis” (med den der kiksede høje stemme, som man også bruger når man taler med babyer og små børn). Han er altid parat til en krammer. Også selvom han sover. Så ruller han om på ryggen og strækker sig, mens han spinder, så det runger.
Han er en sand skat – og en evig kilde til underholdning. Og ro. Der er er ikke noget som en sovende kat der udstråler ro. Ro af den slags, der nærmer sig lykkelighed.
Nogle siger katte kan heale – og at de selv vælger deres mennesker. Hmmm… måske…? Ham her blev valgt af mig. Jeg så ham på et billede på Gul & Gratis. Han blev betalt med en 50’er og kørt hjem i en papkasse. Siden har han kostet os mange mange tusind kroner, fordi han er jordens uheldigste kat og har været opereret flere gange. Han er hver eneste krone værd. Men om han selv har valgt os. “Vem vet…” ;)

Har du lyst til at læse mere om hvad katte kan betyder for dit helbred – så lur her >

 

Skat5

Tak for besøget

4 kommentarer

  1. Han er fantastisk.. Udstråler bare al den omsorg han får. Verden ville være så fattig uden dyr. Jeg elsker Ghandis ord:
    “The greatnes of a nation and it’s moral progress can be judged by the way it’s animals are treated…”
    Her i min sofa ligget en døsig bomuldshund og en stor lækker kattebasse, som spinder. Så er alt godt.
    KH Vicki

    • Tak, Vicki :) Åhhh – det lyder bare rigtig hyggeligt. Jeg mangler jo fortsat en hund – men arbejder på at overtale manden ;) Ja, Ghandis ord er så sande, så sande…
      KH A

  2. Åhhh jeg forstår godt at du er skudt i ham – han lyder som en skøn, skøn kat – og han er også fotogen – det ved jeg jo (det er begge dine katte ;o)
    Pt. har vi kun en 15 år gammel Maine Coon – synes det var synd for ham at få en killing da den anden døde for 2 år siden, så han nyder pensionisttilværelsen hos os lige nu ;o)
    Knus Lone

    • Han er så dejlig, den kat – og ja – jeg synes jo også han er smuk :) Åhhh, en Maine Coon. Det er også en smuk kat. Og han lyder til at have det godt også ;)
      Knus

Skriv et svar til Inspiremetoday Annuller

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *