En søndag i oktober og et filmtip

oktober-sondag

Efter en absolut fortrinlig september måned, må oktober næsten siges at hævne sig. Regn, regn og atter regn. Ikke at jeg beklager mig. Næh nej – det er blot en konstatering. Og jeg snupper straks muligheden for at hoppe i hyggetøjet. Herover har jeg mine nye favorit-sweatpants og strikjakke på. Selvfølgelig er det fra Odd Molly, ligesom resten af klunset ;) Der er i øvrigt 30% på det meste lige nu – se her >

I denne uge har jeg været i biografen. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har været det. Og jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk. Bridget Jones’ Baby stod på programmet. Men jeg blev virkelig positivt overrasket. Den var meget sjovere end jeg havde forventet, velspillet og velproduceret. Især Emma Thompson gør det godt, selvom hun bare har en birolle – og Patrick Dempsey (som jeg simpelthen aldrig har bemærket før – underligt nok) er jo helt vidunderlig – måske især fordi jeg ikke er særlig begejstret for Colin Firth ;) Alt i alt god underholdning uden alt for mange falde-på-halen scener. Anbefales herfra.

Dette blev også ugen hvor Magnus fik sit ønske opfyldt: Vi fik besøg af en teenage-svane på vores egen sø! Dog kun en enkelt af slagsen – og dog kun i nogle få timer. Men det har jo i dén grad gjort os optimistiske. Vi planlægger nemlig at tiltrække en svanefamilie til søen næste forår – og skal i gang med at bygge en ø.

Dagens (rimelig aktuelle) ord:
Have we tried
turning the USA off
and back on again?

oktober-sondag-2

♥ ♥ ♥

 

4 kommentarer

  1. Lidt hyggeligt med den teenage svane ;o) Vi havde en underlig oplevelse med en teenagesvane forleden. Vi var på vej til mit arbejde ved 9.30 tiden (jeg havde jubilæum og skulle først komme senere) Da vi holder i et pænt befærdet lyskryds baser der pludselig noget ned fra himlen. Det er en teenagesvane som lægger vingerne tilrette (efter et par forsøg) og lægger sig ned midt i drejebanen ved lyskrydset. Vi var helt elendige, men mon ikke nogen har fået jaget den væk? Manden der sad i varevognen lige ved siden af kiggede godt nok en ekstra gang da han så ud af vinduet ;o)

  2. Det er da helt klart derfor den landede midt på vejbanen – håber den fik lettet godt igen trods behove for 100 m startbane ;o)

Skriv et svar til Lone B Annuller

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *