En håndhæklet skønhed og en magisk juniaften

odd-molly-crochet-skirt-1

Jeg tror jeg har skrevet det før: Det var én af de dér helt magiske aftener. Lige efter solnedgang. Hvor lyset er blidt og blødt og giver et eventyrligt skær til alt det grønne. Og de hvide hyldeblomster lyser og dufter. Alt står stille. Som i en afventning. En pause. Lige efter en dyb indånding. Fred. Og fuldstændig ro. Altså lige bortset fra andemor og den lille lappedykkerfamilie, der endnu ikke er blevet enige om hvem der ejer søen og derfor diskuterer det højlydt hver evig eneste aften.

Og mit tøj: Jeg forguder ganske enkelt den her nederdel. Det er en 100% håndhæklet lækkerhed fra Odd Molly. En re-make af en over-populær style, der indgik i en sommerkollektion for mange år siden. Der findes også en vidunderlig matchende top – og en – åh suk – tunikakjole ♥ Den har jeg dog allerede i den “gamle” version, så ingen opdatering for mig på dén front. Jeg er kæk og bærer nederdelen uden underskørt – bare med nudefarvede trusser. Synes selv det går an. I hvert fald lige omkring solnedgang ;)

odd-molly-crochet-skirt-3

odd-molly-crochet-skirt-2

odd-molly-crochet-skirt-5

odd-molly-crochet-skirt-4

Odd Molly The Gardener top >  Odd Molly Simply Complex Skirt >  Birkenstock Arizona sandaler >

♥  ♥  ♥

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *