Fantastisk forårs-nyde-dag

Apple1

Verdens smukkeste æbletræ…
Jeg kan slet ikke få nok af at se på det. Jeg ved ikke hvor det kommer fra. Om der er nogen der har plantet det eller det er selvsået. Eller hvilken slags æbler det bærer. Men det står på min mark. Tæt ved vejen, lige i skellet mellem hømarken og det fredede stykke. Jeg tror det er ret gammelt for grenene er helt krogede og fyldt med lav og mos. Og lige nu er det fuldstændig fantastisk og eventyragtigt med de fineste silkeagtige blomster i pink og hvid.

I dag har vi redet en lang tur og ellers nyder jeg bare stilheden. Jeg har huset for mig selv. Teenagerne er hos deres Far og manden sejler. Jeg kan slet ikke styre det. Det er SÅ skønt. Jeg futter bare rundt i hyggetøj og nusser med alle mulige småting. Og tiden smutter gennem mine fingre. Stop. Nu. Jeg vil have den her stille tid helt for mig selv – bare lidt endnu…

Nu vil jeg nyde solnedgangen, bage knækbrød til mig selv, finde mine yndlingsoste og oliven frem – og måske skåle med mig selv i et enkelt glas rødvin ;)

Apple6

Apple2

Apple3

Apple5

Apple4

Tak for besøget