Samfundssind og Vintersolhverv

Samfundssind. Årets ord. Det tygger jeg lidt på, mens jeg her om eftermiddagen, den 22. december 2020 samtidig spekulerer lidt over alle de udsendelser der laves i både radio og TV, hvor der ses tilbage på året der gik.
Året der gik…
Jeg har aldrig rigtig helt forstået det dér med at se tilbage på er år, der gik. Hylde det. Finde højdepunkter. Opsummere.
Før i år.
Jeg skrev et indlæg i januar i år, hvor jeg omtalte hvordan flere havde sagt at 2020 ville blive fantastisk.
Fantastisk?
Jeg kan faktisk næsten ikke overskue at tænke til ende, hvor mange modsætninger det her år har rummet. Fantastisk. Tragisk. Omvæltende.
På alle planer.
Jeg er selv gået fra i marts, da Mette lukkede Danmark, at sige: “Hvad? Ejjj, jamen, hvad mon jeg så skal finde på? Der er da ikke nogen, der vil købe tøj nu?” til “vi er nødt til at udvide lageret – vi kan slet ikke være her. Og hvornår kan jeg få en pakkeassistent mere?”
Det er meget dobbelt at stå med en succes i form at masser af salg, når andre mennesker mister deres job, mange bliver syge – og nogle dør endda af det her… Det harmonerer ligesom ikke rigtig med min opfattelse af retfærdighed.
Så… jeg ser tilbage på 2020… med en ja… hvad skal jeg sige… Undren. Og hele tiden med sætningen: “This too shall pass” i baghovedet.
Både på godt og på ondt.

Og så tror jeg egentlig også bare jeg vil glæde mig over at fra lige nøjagtig i dag, går vi mod lysere tider.
Den korteste dag var i går: Vintersolhverv.
Alene ordet i sig selv – det ER da smukt!
Lidt ligesom samfundssind.

Rigtig glædelig Jul ♥

Her har jeg et rigtig Annette-sæt på: Cardigan >> Kjole >> Strømper >> Støvler >>
The Ginger ones: Edda og Áki ♥
– og som altid… de hjemmelavede juletræer – i år dog kun ét…