Dagens Molly og Oldemors Julesmåkager

Fedden Knit og Jacquard Long Socks fra Odd Molly samt tørklæde fra H&M, jeans fra Robins, Bumper Boots og jakke fra Tina Wodstrup
· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·    ♥   · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Dagens Molly er et billede taget i min frokostpause.
Som du ved, bryder jeg mig ikke om blitzbilleder, så derfor kommer der ikke så mange billeder i dagslys i disse måneder.
Og denne slags billeder bliver også lidt hastige da der er tilskuere når man laver dem midt i byen ;)

Herunder bringer jeg (igen) opskriften på hele familiens yndlingssmåkager.
Prøv dem! ;)

Rigtig god onsdag! 

Oldemors Julesmåkager 
J Ø D E K A G E R

190 gram blødt smør
125 gram flormelis
1 tsk. hjortetaksalt
1 knivspids kardemomme
1 æg
315 gram mel

Smør skæres i små tern og blandes med mel, flormelis, hjortetaksalt og kardemomme.
Hældes ud på bordet. Ægget slås ud oveni og det hele samles/æltes (som til en tærtedej)
Lægges i køleskabet i ca. 1 time og rulles tyndt ud på et meldrysset bord.
Stikkes ud med forme eller et glas.
Lægges på bageplade, pensles med æg og drysses med sukker og kanel.

Bages 8-10 min. ved 200 grader.

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·     ♥    ♥     · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *