Painkiller Coat fra Odd Molly. Jeans fra Kön & Mön > Basistop fra H&M, tørklæde fra Dot > samt bælte fra Replay.
December forude!
Har du opdaget hvordan december er kommet meget meget tæt på med hastige skridt?
Jeg synes både julefrokost, kalenderlys, julekalender, gaver, adventskrans og juletræ står tæt i kø uden egentlig at være hverken inviteret eller tænkt på.
Er det helt forkert at have flygtige afskaffelses- eller udsættelsestanker om den slags? ;)
Jeg synes Julen er sådan en hyggelig tid, men der er bare så MEGET lige på én gang. Kunne det ikke bredes ud over januar også? Så man bedre kan nå alt dét man egentlig gerne vil.
Jeg var omkring 21 år første gang jeg lagde mærke til at jeg sådan var helt klar til at holde jul den 24. januar!
På det tidspunkt er vinteren på sit højeste og dagene er blevet lidt lysere. Den “rigtige” jul, nytåret og januarudsalget er ovre. Og der er ingen “faste” fester og familie-komsammener i farvandet.
Man kan geare ned igen.
SÅ er det jeg er helt klar til at julehygge. Lave slow-food. Bage brunkager. Nynne med på salmer. Nyde det nyfældede træ. Sippe varm rødvin. Tænde tonsvis af stearinlys. Pynte op i hele huset. Hygge med ungerne og invitere familie og venner. Alt sammen uden at skulle ramme decemberdagene som en eller anden tidsregning har fastslået er de bedste til lige netop dén slags. 
Meeeeeeen….
– på den anden side, så er der noget helt magisk ved tanken om at vi allesammen gør (næsten) det samme på samme tid! Noget helt specielt. Og sådan ville det jo ikke være hvis vi holdt Jul når vi havde lyst.
Dét kom jeg til at tænke på et år hvor jeg insisterede på at holde fast i min tradition om at gå i kirke juleaften. Ingen ville med. Andre end Mads, der på det tidspunkt var 3 år. Vi sad aller øverst i Frederikshavn Kirke med udsigt over alle julegæsterne. Og da den første julesalme satte i gang og alle sang med – virkelig sang med – mærkede jeg det.
“Englene sang den
først for markens hyrder
skønt fra sjæl til sjæl det lød
Fred over jorden
Menneske, fryd dig
os er en evig frelser fød”
Ikke fordi jeg er specielt religiøs eller troende, men lige præcis denne salme og denne melodi synes jeg er indbegrebet af
Glæden. Freden. Fællesskabet. 
Så, hvad pokker… lad os kaste os over december!
I år vil vi dog gøre den lidt anderledes end vi plejer
under mottoet:
Tid er ikke noget vi har – det er noget vi ta’r

Og julegaverne bliver så købt i London ;)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *