Paella med perlespelt, kylling og rejer
til 2 personer
5 dl hønsebouillon
300 gram kyllinge inderfilet
1 lille løg 2 fed hvidløg
150 gr. friske asparges eller forårsløg
150 gram snittet spidskål
100 gram ærter
130 gram perlespelt
1,5 tsk. paprika
150 gram rejer
Salt, peber og olivenolie
1/2 citron
evt. persille
Kog bouillonen op i en gryde. Skær kylling i små stykker og krydr med salt og peber.
Hak de pillede hvidløg og løget. Skyl og snit asparges/forårsløg og snit spidskålen i tynde strimler.
Skyl spelten og lad den dryppe af.
Brun kyllingen i en pande eller vok i lidt olivenolie. Tag den op og brun løg og hvidløg.
Tilsæt paprika, spelt og bouillon og kog kort op.
Lad det hele simre i 10 minutter uden låg.
Kom derefter kyllingen tilbage sammen med kål og lad det simre i 8 minutter.
Hold øje med at der ikke er for meget eller for lidt fart på varmen.
Det må ikke koge tørt – men heller ikke være for vådt.
Rør ikke rundt.
Nu drysses asparges/forårsløg og ærter i retten og der lægges låg på.
Lad hvile i 10 minutter.
Smag herefter til med salt og peber.
Drys rejer og evt. hakket persille over og server direkte fra panden med citronbåde.
Uhmmmm hvor ser det LÆKKERT ud…..kan næsten smage det.
Knus
C
Tusind tak, søde C :)
Knus