At shoppe gråt på final sale

Stylesnob

Fyldt med grå fristelser og uimodståeligt mange udgaver af de overfede loafers… åhhh… Jeg landede lige midt i “final sale” på Stylesnob’s webshop. Jeg har i et stykke tid været på udkig efter nogle lækre loafers og spurgte lige Frk. Google til råds. Så viste hun mig Stylesnob’s loafers. Jeg er vild med dem. Forestiller mig at de er perfekte til chinos og rå jeans med ombuk, når der meget snart er forår. Allerede i morgen loves der jo hele 15 grader. Joooo jo, det sagde ham den kække vejrmand i tv (som vi kalder Futte her i huset).
Alle der lurer med her, ved at jeg har en svaghed for grå. I alle nuancer. OG ruskind. Jamen, hvordan skal man så kunne vælge når de er nedsat allesammen? Hva’? Eller når der er minus 60% på en cashmere cardigan (i grå).
Jaja… det var det der skete i dag, da jeg ikke kunne gå ud for at fotografere fordi der … ja, jeg mener jo der er orkan. Manden siger godtnok det der bare blæser meget. 20 meter i sekundet? Er det ikke orkan?

Vil du lure final sale også – så kan du gøre det hos Stylesnob lige her.

Jeg har ellers lige smagt på et par gode ord i dag. Jeg har jo nok underholdt med at jeg mener vi mangler et ord til erstatning for misundelig. Simpelthen fordi det ikke dækker, det de fleste mennesker egentlig er, når de bruger ordet. Eller det er de måske – men jeg er altså ikke. MIS-undelig. Dvs. du under ikke et andet menneske det, de har… Ej, sådan er det ikke, vel? Er det ikke mere “Hvor er det fedt, det du har dér, min ven. Det kunne jeg godtnok også godt tænke mig”, vi mangler et ord for?
Nå – det jeg kom fra, var de to ord. Fråse og forsømme. Er de ikke gode? Dejligt dækkende. Og ikke særlig brugte.
Tænk lige at fråse med noget. På den gode måde. Fråse med søde ord. Fråse med gode gerninger. Fråse med toppingen på cupcaken.
Og forsømme. “Det forsømte forår”, eks. Der ligger så meget i det ord. Det man gerne vil, men måske ikke når. Den gode intention. Det man står tilbage med og gerne vil gøre bedre. En konstatering. En intention. Kan du følge mig? Det er ikke ordet i sig selv. Det er det, at det indeholder så meget. Det elsker jeg.

Er jeg lidt underlig…? ;)

 

 

Tak for besøget :)

 

3 kommentarer

  1. Sikke fine ting – kan godt forstå der blev klikket lidt godter hjem :-)
    Du er ikke underlig – her i huset elsker vi også at “lege med ord” – måske du kan opfinde et ord :-)
    Da jeg døbte min butik “GODTSYN” i sin tid – blev ordet optaget i den danske ordbog……idag har en stor kæde “stjålet” navnet – de udfører øjenoperationer.

    Knus C

  2. Jeg synes det er fedt at du filosoferer over ordenes betydning – jeg har aldrig tænkt over det med misunderlig – men ja du har fuldstændig ret, der mangler et ord for “sikkeenfintingduharderdetkunnejegogsågodttænkemigatfåmenunderdiggernedin” ;o)
    Knus ;o)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *