Syrligt morgenritual

Citroner

Yes – så er jeg godt i gang med et nyt morgenritual: Kogt vand med saften fra en halv citron. Jeg har efterhånden læst så meget om hvor godt det skulle være for alting. Og når det er SÅ let – så må det da absolut afprøves. Jeg tester. Indtil videre føles det ret godt. Jeg har ret sart mave der stort set nægter at samarbejde hvis den ikke får sin daglige Cultura (og det skal være Cultura, da forretningerne omkring mig ikke fører min yndlings-yoghurt fra Naturmælk). Det med Cultura er skat-katten i øvrigt meget enig i. Han forsvinder ikke fra køkkenet før han har fået sin andel. Så jeg var lidt bange for om jeg ville opleve mave-problemer. Men nix – indtil videre har citron/vand-drikningen en fin effekt.
Vil du også prøve, så gøre sådan her: Kog 2-3 dl vand og afkøl. Pres saften fra en halv citron deri og drik med det samme. Skal drikkes som det første om morgenen, før du spiser eller drikker noget som helst andet. Og vandet skal koges først og dernæst afkøles, ganske enkelt for at fjerne ilten helt fra vandet. Det har betydning for citronsaftens gode egenskaber.
Se de 10 gode grunde til at starte dagen med citron og vand her >

De seneste dage har været ret spændende. Og meget travle. Og laaange. Tidligt afsted om morgenen og sent hjem om aftenen. Jeg har været på efterårs-indkøb på mini-modemessen i Århus. Til shoppen forstås :) Jeg får 3 nye brands ind, hvoraf det ene allerede er at finde om et par dage. Ihh – jeg glæder mig som et lille barn. Men mere om det senere. Der vælter ind med forårsvarer lige nu og jeg har masser af arbejde, som jeg heldigvis synes er noget af det bedste der findes ;)

Citron2

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *