Spicy grønkålssalat med boghvede

Hvis der er noget, jeg elsker at spise – så er det salater og desserter. Grønne salater med dressing med smæk i og chokolademousse i særdeleshed. Her er mit seneste eksperiment:

Spicy grønkålssalat med boghvede

Ingredienser – mængde på Boserup-manér – efter smag
Finthakket frisk grønkål
Broccoli i små stykker
Bladselleri i tynde skiver
Gulerødder i ministænger
Tørrede tranebær
Boghvede-kerner, kogt

Dressing:
3 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. citronsaft
2 tsk. grov sennep
Frisk finthakket ingefær og chili
Salt og peber

Dressingen piskes sammen og smages til. Alle ingredienser snittes og blandes sammen – og vendes godt rundt med dressingen. Justér evt. med lidt ekstra olivenolie og citronsaft. Både grønkål og broccoli suger godt til sig – og denne salat må endelig ikke blive tør. Servér med godt brød og/eller med et stykke kylling til. Jeg havde lavet kyllingefrikadeller – det fungerede super :)