Jeg hørte sangen i radioen og elskede den fra første øjeblik. Sådan er det bare en gang imellem. Jeg er vildt kræsen med musik – men når sangerens stemme, tekst og musikken (ifølge mig) går op i en højere enhed, så er jeg solgt.
Jeg vil sige med det samme at jeg ikke havde fattet helt hvad teksten handlede om – og gik glad på Youtube for at se hvem der stod bag vidunderet. Og hvis du er sart – så lad være med at se. Lyt blot. Jeg fik ondt i maven. Og kvalme. Men… det er jo bare mig. Måske kan du bedre tåle det. I know. Det er bare en video. Men den pillede lige ved noget af det, der nok kan berøre mig mest. Og som jeg aldrig rigtig kommer til at forstå. Nogle menneskers trang til at fordømme. Og urokkelige tro på at de har ret til det. At have en mening om andre – eller ikke at kunne lide dem eller det de gør. At være uenig… Jamen, det er jo sådan verden er. Men at mene at man har ret til at gøre noget. Forfølge andre. Chikanere dem. Slå dem. Eller det, der er værre. For at forsøge ændre på det faktum at et andet menneske har en anden tro, ser anderledes ud, elsker én af samme køn?… Det magter jeg ikke at forstå. Hvem er de mennesker der mener de har ret til at dømme andre? Er det angsten i dem selv der er så overvældende?
