Kartoffelsalat with a twist

Elsker du også nye kartofler?
Og har lyst til at prøve at servere dem på en anden måde :)
Så prøv det her:
Her har jeg kogt nyopgravede aspargeskartofler i ca. 10 minutter.
Afkølet dem og blandet dem med ruccola, springløg, miniblommetomater, 
soltørrede tomater (i olie) og grillede artiskokker (fra glas). 
Dressingen er olivenolie, citron, friskkværnet peber og Læsø kryddersalt (intet mindre end genialt)
Velbekomme :)

Tapas med bobler

Jeg elsker Tapas og jeg elsker champagne!
Ja – nu ved jeg selvfølgelig ikke om der er nogle bestemte kriterier, der skal opfyldes for at man må kalde ens mad for Tapas – men her i huset kalder vi en omgang “fyld-bordet-med-alt-det-lækre-vi-kan-finde” for Tapas.
Vi fylder små skåle med grøn pesto, oliventapenade, artiskok pesto, forskellige oliven, fetaost, grillede artiskokker, friskpillede jomfruhummerhaler, chorizo, prosciutto osv.
Og så en bunke godt brød til.
Og – selvfølgelig – vores yndlings-tomat-oste-brød (se nr. 2 billede herunder) som kan varieres alt efter hvad man har i køleskabet.
Her har jeg skåret tynde skiver af et mørkt ciabattabrød, smurt basilikum-pesto på, lagt tynde skiver tomat, drysset med Læsø kryddersalt og lagt tynde skiver af frisk parmesan på. 
Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. og pyntes med friske basilikumblade. 
Voilà og mums!
Så er der det med Champagne.
Jeg er blevet belært om at man kun må kalde boblevin for Champagne hvis det kommer fra… Champagne.
SÅ – det vi har drukket til her er altså Raimat, som kommer fra Spanien.
Lækker sommeragtig ting som gør mig næsten lykkelig ;)

Vildt nemt madbrød

Jeg vil lige dele denne utroligt nemme opskrift med dig
Det er én af dem, jeg laver uden at tænke over det fordi den er SÅ nem 
– og så kan den varieres i det uendelige.
Nemme madbrød
25 gr. gær udrøres i 2 dl. lunkent vand.
Kom 1 spsk. salt og 1 spsk. sukker i.
Tilsæt 2-3 spsk. olivenolie
til sidst ca. 300 gram durum-mel (eller pizzamel) – måske lidt mere.
Ælt grundigt til dejen ikke klæber mere.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Drengene elsker at vi laver mini-snobrød af dejen (dem glemte jeg at fotografere)
Det laves på kinesiske spisepinde, som man smører med olie.
Tag en lille smule dej og rul til en lang pølse, som du så snor om pinden.
Smør med lidt olie – og læg på grillen. 
Thumbs up!
Af denne portion lavede jeg 4 mini-snobrød og en ét stort madbrød (se øverste foto)
MADBRØDET laver du ved at lægge dejen på en bageplade som til en pizza – bare lidt tykkere.
Skær den igennem, så der bliver små trekanter.
Pensl med olie og krydr med alt hvad du kan lide.
Jeg har brugt massevis af Læsøsalt, finthakket hvidløg og oregano.
Bag ved 200 grader i ca. 12 minutter.
Perfekt tilbehør til grillmad :)
Det er også altid et hit her at alt salat og tilbehør ikke er blandet sammen, men delt ud i små skåle.
Har du opdaget at der er kommet nye ærter? Mums :)

Ceasar Salad og Pulled Pork

Min favoritsalat svøbt i hvidløg og parmesan, er en enkel version af Ceasar Salad.
Vi plejer at lave den med kylling og bacon til – men denne gang valgte vi Pulled Pork.
Vi havde købt en snyde-færdiglavet udgave af Pulled Pork, som bare skulle en tur i ovnen :)
 Salaten var dog helt hjemmelavet – og du kan se min opskrift på Ceasar Salad her >
Prøv den – du vil elske den ;)

Elsker du fisk?

Så skulle du prøve at pifte fisken op med denne lækre topping
Man kan bruge de fleste slags fisk – vi foretrækker Nordsø-torsk, fordi de er gode og faste.
Til topping skal du bruge
Hakket hvidløg
Hakket frisk basilikum
Ristede og finthakkede pinjekerner eller solsikkekerner
Olivenolie
Salt og peber
Rør det hele godt sammen og fordel det over fiskestykkerne.
Kom dem i oven til de er møre, ca. 10-15 minutter.
Vi spiser råstegte krydderkartofler og frisk grøn salat til.
God fornøjelse :)

Enkel Nicoise Salad


Frokost salat à la Nicoise
Icebergsalat i grove stykker
Tun fra dåse
Hårdkogt æg i både
Løgringe
Sorte Oliven
Kæmpe kapers
Dryppes med citron og olivenolie
og drysses med salt og peber.
Normalt ville jeg bruge romainesalat samt friske bønner – og måske lidt ost.
Men det her var hvad køleskabet bød på.
Og det var faktisk rigtig godt :)

Bønnesalat

Perfekt tilbehør til grillet kylling

Bønnesalat
1 stort bundt friske bønner
Skrællen af en halv citron
1 håndfuld øko sesamfrø
En lille klat smør
Salt og peber
· · · · · · · ·
Skyl bønnerne godt og skær stilken af.
Halvér dem, hvis du kan lide det – eller lad dem være hele.
Rist dem på panden i smør
(olie kan bruges, men smør er bedst)
Kom sesamfrø og citronstrimler (lavet med citrusjern) ved.
Drys med læsøsalt og friskkværnet peber.
Finito!
Nemt og fabelagtigt godt!

Blåbær og banan smoothie

Dagens mellemmåltid:
Blåbær & Banan Smoothie
1 banan
1/2 – 1 dl. frosne blåbær
2 dl. kærnemælk
1 tsk. vanilliesukker
Blend for fuld skrue.
Det er svært at undgå mørke flimser fra blåbærrenes skræl, 
men det hele får en fantastisk farve.
Jeg spiser ananas og mandler til.

Hjemmelavet Granola

Granola på Cultura
Granola med honning
2 dl. blandede mandler, hasselnødder og valnødder
1 dl. blandede sesamfrø, hørfrø og solsikkefrø
3 spsk kokosflager (eller revet kokos)
1/4 tsk. salt
3 spsk. akacie honning
Hak nødder, som du kan lide dem. Jeg har hakket dem groft, men de kan også være hele.
Bland alt sammen i en skål.
Hvis du vil have en sprød, gylden og crunchy Granola, kan du riste den på panden i ca. 20 min.
Pas på at varmen ikke bliver for høj – og omrør jævnligt.
Hvis du vil have en mere “tør” og løs Granola, kan du komme den i et fad i ovnen ved 125 grader i ca. 1 time.
Her skal du også huske at omrøre. 
Tag den ud når den er gylden.
· · · · · · · · · · · · · · · · · ·
Begge variationer kan gemmes i en beholder med låg på.
Jeg bruger eks. Granola på is til dessert eller på min morgen-youghurt.
Absolut fantastisk!
Granola ristet på panden

Paella med perlespelt

Paella med perlespelt, kylling og rejer
til 2 personer
5 dl hønsebouillon
300 gram kyllinge inderfilet
1 lille løg 2 fed hvidløg
150 gr. friske asparges eller forårsløg
150 gram snittet spidskål
100 gram ærter
130 gram perlespelt
1,5 tsk. paprika
150 gram rejer
Salt, peber og olivenolie
1/2 citron
evt. persille

Kog bouillonen op i en gryde. Skær kylling i små stykker og krydr med salt og peber.
Hak de pillede hvidløg og løget. Skyl og snit asparges/forårsløg og snit spidskålen i tynde strimler.
Skyl spelten og lad den dryppe af.
Brun kyllingen i en pande eller vok i lidt olivenolie. Tag den op og brun løg og hvidløg.
Tilsæt paprika, spelt og bouillon og kog kort op.
Lad det hele simre i 10 minutter uden låg.
Kom derefter kyllingen tilbage sammen med kål og lad det simre i 8 minutter.
Hold øje med at der ikke er for meget eller for lidt fart på varmen.
Det må ikke koge tørt – men heller ikke være for vådt.
Rør ikke rundt.
Nu drysses asparges/forårsløg og ærter i retten og der lægges låg på.
Lad hvile i 10 minutter.
Smag herefter til med salt og peber.
Drys rejer og evt. hakket persille over og server direkte fra panden med citronbåde.