Min blå ven og sindsro

Storm-og-marie-jakke-3

Det var så dén januar! Hold da k… den har været lang. Og jo – de her billeder snyder også lidt da de er nogle dage gamle. Der er nemlig ikke så pænt her med sne og frost og alt det mere. Jeg har bare ikke haft særlig god tid. Som i meget lidt tid. Min tidsprioritering er lidt ude af mine hænder i øjeblikket (sarkastisk tak til det danske sygehusvæsen for det) Men jeg hænger i. Det gør jeg. Med alle klør. Og alle kræfter. Og tager mig tid til at nyde alt det smukke, jeg kan. Bla. denne dejlige blå ven, som jeg stille og roligt bliver mere og mere glad for. Den er bare så nem at smutte i og så har den en aldeles vidunderlig blå farve (som forøvrigt fortsætter ind i foråret – bonusinfo ;)

Dagens ord:
Giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Storm-og-marie-jakke-4

Storm-og-marie-jakke-2

Storm-og-marie-jakke-1

Storm & Marie Zoo uldjakke (38) >  Maison Scotch Strikkjole (1) >  Sneaky Fox strømper >
Billi Bi støvler  /  Sophie Digard tørklæde

 

 

Alt kan fixes med mos, lærkegrene og en rosa cardigan med hætte

Julepynt1

Jeg bliver aldrig træt af naturpynt. I særdeleshed lærkegrene, mos, fyrgene, husløg og… den smukkeste af dem alle: Cedertræet. Alt bliver bare pænere med lærkegrene. En enkelt lærkegren i en vase, på et fad med lys eller i en lanterne kan gøre underværker. Og kombineret med de sirlige grene fra skovfyr, går det bare rigtig godt. Det er lykkedes mig at nå at komme ud i dag mens der stadig var lyst, så jeg kunne samle lidt naturgrams sammen. Der er bare ikke det samme med en pandelampe ;)
I aften skal jeg i gang med årets juletræer. Man ved aldrig hvordan de ender. Måske som de plejer – måske helt anderledes. Jeg tror i hvert fald der sniger sig lidt andre grene med i år – hvis det duer…
Ov – ja – jeg skal også lige vise dig min nye cardigan. Den er – behersket beskrevet – temmelig ok. Ej – helt ærligt – den er simpelthen bare et hit. Den har alt hvad en cardigan skal ha’ – og så lige det dér ekstra, der gør den helt total mums. Bonusinfo: den er strikket i 100% bomuld, så den tung og lækker.

Julepynt4

Julepynt3

Julepynt2

Odd-molly-canal-cardigan2

Odd-molly-canal-cardigan1

Odd Molly Canal long cardigan (2) >  Odd Molly Galaxy Dress (2) >
Sneaky Fox cashmere strømper >  By Birdie Small Fairy Frog >

Odd-molly-canal-cardigan3 

Julepynt5

 ♥

 

 

Dagens Molly’er

Dagens-odd-molly

Odd Molly Collins cardigan (2) >  Odd Molly Missty Dress (2) >  Sneaky Fox strømper >

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Halløjsa. Er det ikke vildt længe siden jeg bare har vist dagens outfit? Jeg fandt helt tilfældigt ud af hvor fin Collins cardiganen så ud sammen med Missty Dress. Ja, jeg elsker jo strik på strik og grå med grå på. Får aldrig nok at grå. Simpelthen.
Det var egentlig bare det jeg ville i dag. På sådan helt almindelig novemberdag – og dog månedens bedste. Det er nemlig min Mors 71 års fødselsdag.

Dagens ord:
Ask yourself
if what you’re doing today
is getting you closer to
where you want to be
tomorrow.

 

 

Air Bender, Janis og James

Odd-molly-airbender-rainy-day2

Host host host. Jeg håber virkelig ikke for dig at du løber ind i den samme omgang, jeg slæber rundt på endnu. Jeg er i gang med anden uge – og manden har lige klaret den tredie. Man bliver virkelig en lille smule sindssyg af at få ødelagt sin nattesøvn hver evig eneste nat så længe. Yes – I know. Total I-lands problem. Og intet. Absolut intet i sammenligning med hvad der foregår i verden i øjeblikket. H.E.L.D.I.G.V.I.S er der weekend nu. Og den står på familiehygge kombineret med teenagefødselsdag. Det bliver så godt.

Jeg er gået i hygge-hjørnet. Jeg har eks. besluttet at jeg vil i biografen maaaaange gange denne vinter. Jeg elsker film. Og det er virkelig bedst at se dem i biografen. Den første jeg vil se, er James. Jeg er vild med alt i det univers. Det er så overdrevet hele tiden. Og så forbandet godt produceret. Og ja. Han er jo heller ikke særligt grim, den bette Daniel, vel… ;) Den næste film er Little Girl Blue. Jeg tror jeg har været betaget af Janis Joplin siden allerførste gang jeg hørt Mercedes Benz. Der findes ikke en sang med hende, jeg ikke kan li’ og jeg bliver aldrig aldrig aldrig træt af at høre hendes fantastiske stemme. Jeg hørte anmeldelsen af filmen i radioprogrammet Filmland, hvor der blev fortalt at Janis en gang i Highschool havde været udsat for at blive nomineret til skolens grimmeste mand. Stilhed. …. Jeg forstod simpelthen ingenting. For i min verden. I mine tanker. Der er hun ét af de smukkeste mennesker jeg kan komme i tanker om.
Se klip fra de to “must-see” film nederst :)

Odd-molly-airbender-rainy-day3

Odd Molly Air Bender Long Cardigan (2) >  Odd Molly Rainy Day blouse (2) >  Odd Molly Icon Skirt
Sneaky Fox strømpebukser >  Mexicana boots

Odd-molly-airbender-rainy-day1

Odd-molly-airbender-rainy-day5

 

Rigtig god weekend :)

 

Skovens magi

Skovbund10

Den sidste penicillin-pille er slugt. Bihulerne trykker kun lidt. Feberen er næsten væk og der er længere pauser mellem hoste-anfaldene. I dag måtte bare ud! Tolne Skov skuffer aldrig. Jeg tror nok manden synes jeg er lidt åndssvag når jeg plaprer løs om blade og farver og lys og mos og kogler der drysser ned og sladrer om egern i trætoppene. Men hold nu k… sådan en vandretur mellem ekstra lange stammer, lysende græsser og bronzefarvet løv giver energi. Altså bortset fra at området er temmelig kuperet og jeg svedte overdrevet meget og måtte holde pauser på vej op ad de stejleste bakker. Du kan godt se det, ikke? Magien. Og den næsten overdrevne skønhed. Hvis man kunne, så ville jeg have en seng af mos.

Dagens ord:
Everything that you
are going through
is preparing you for
what you asked for

Skovbund9

Skovbund5

Skovbund7

Skovbund6

Skovbund4

Skovbund Skovbund2 Skovbund3

Skovbund11

Skovbund8

“Det skal da også lige på Instagram – så man kan se hvor fantastisk her er”

Det har jeg på:
Odd Molly Peace Down Long jacket (2) >  Odd Molly Let’s Fly Cardigan (2) >  Odd Molly Paracute Skirt (2) >
Sneaky Fox Cashmere strømper >  Bumper boots

 

Odd Molly Collins Zip Hood Cardigan

Odd-molly-collins-zip-cardigan5

Indrømmet. Jeg elsker grå! Alle nuancer af grå. Når bare det er på tøj og ikke i en bog (sorry, hvis du er fan af Fifty Shades). Jeg turde ikke engang at tælle hvor mange grå cardigans jeg har. Men det er også ligemeget, når bare jeg har den her darling. Jamen, har du set hvor fantastisk den er? Og man kan ikke engang mærke at det er uld – som jeg jo – temmelig tragisk – er blevet lidt overfølsom overfor. Jeg ville egentlig have vist outfittet her med de fede ruskinds-bikerboots fra Cream – men det glemte jeg. Det må blive en anden gang.

Yes – det her er og bliver et tøjfnidder-indlæg. Det trængte jeg lige til.
Og endnu en indrømmelse: Jeg har dårlig samvittighed. Der var engang hvor jeg postede et indlæg her på bloggen hver dag. Næsten. Det kan jeg simpelthen ikke finde tid til. Ikke at jeg nogensinde har væltet mig i store oceaner af tid – men lige nu er jeg bare tvunget til at prioritere anderledes. Hvilket leder mig hen til at spørge om der skulle sidde en eller anden læser derude – dig, måske? – og have lyst til at stikke hovedet lidt frem? Måske vise lidt af sit klædeskab. Et enkelt outfit. Eller noget helt andet? Så er der da i hvert fald plads her på bloggen. Jeg har også tænkt på at lave en lille konkurrence á la “læserne viser deres yndlings-efterårs-tøj frem”, som jeg har kørt tidligere – men jeg har sørme svært ved at vurdere hvor stor interessen er. Alt i alt – sig noget! Skriv noget til mig. Så vi kan få lidt mere gang i den her. Jeg kan jo se du er der – blandt de ca. 1500 hoveder der hver dag kigger forbi ;)

Nu vil jeg holde weekend – næsten. Jeg mangler bare liiige lidt på shoppen. Og nogle ordrer der skal pakkes. Og sådan. Og SÅ…. tadaaaa… skal jeg i gang med at indrette et mini-showroom. UHA – som jeg glæder mig. Jeg er HELT blank mht. til indretning. Ved bare at der skal rodes nogle træstammer, hjortegevirer, mursten og gamle vandrør ind i det.

 

Dagens ord – lånt fra en ven på Facebook:
Livet er ikke en rejse mod graven, 
hvor man skal nå sikkert frem
i en pæn og velbevaret krop.
Man skal derimod komme fræsende sidelæns ind,
fuldstændig brugt op og totalt slidt ned
mens man råber højt:
Wauw, sikke en tur!

 

Odd-molly-collins-zip-cardigan2

Odd-molly-collins-zip-cardigan4

Odd-molly-collins-zip-cardigan1

Odd-molly-collins-zip-cardigan3

Odd Molly Collins Zip Hood Cardigan (2) >   Odd Molly Paracute Skirt (2) >  Sneaky Fox Love You strømper >  Mexicana boots

 TAK fordi du hænger på.
Håber du får en henrivende weekend!

Dagens jacquard og forårssne

Odd-molly-golden-gauge-icon-skirt1

Denne morgen var virkelig crispy. Lysende. Næsten glinsende. Finpudret med ægte forårssne. Sjovt nok var det først i går jeg tog mig sammen til at fjerne det lille juletræ ved fordøren. Yes – I know. Pinligt. MEN lige så snart man ser det og tænker “ej, NU skal det da væk”, så har man glemt det igen. Lige indtil man har været ude og kommer ind ad fordøren igen. Ja, så kan du selv regne ud hvor mange gange jeg har tænkt det.  Og i går blev det så endelig udskiftet med verdens smukkeste blomster, fordi jeg mente at NU var det da virkelig forår. Og næsten var helt stolt af endelig at have fået det gjort. I forårets første måned. Nynnende “Det er i dag et vejr…”. Og så… ja, så stod blomsterne altså – på denne lysende morgen – fint pyntet med sprødt sne. Helt fuldstændig frosset fast…

Dagens ord:
Whoever said that
diamonds
are a girl’s best friend
didn’t know
Odd Molly

Springflowers1

Odd-molly-golden-gauge-icon-skirt2

Odd Molly Golden Gauge Coat (2) >  Odd Molly Home-Run Top (1) >  Odd Molly Icon Skirt (2) >
Sneaky Fox Kashmir-strømpebukser (nedsat) >  Sancho Boots >

Springflowers2

– og forår på mit bord. Ifølge mig, verdens anden smukkeste forårsblomst – den eventyrlige vibeæg.

Tak

Sne sne sne

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt1

Jeg elsker simpelthen bare sne. Og i dag vælter sneen bogstaveligt talt ned. Billederne her er fra i går, hvor det var smukt og sprødt. I dag er det… vildt! Åhhh, som jeg elsker det. Gid man kunne holde på det hele resten af vinteren. At det ikke var så flygtigt smukt. Men måske er det lige nøjagtig det der gør det smukt. At du ved du bare har det til låns. Du kan ikke gemme det. Eller tage det med ind. Bare nyde det lige nu og her. Jeg kan huske engang da jeg var barn – og om muligt var endnu mere vild med sne. Da ville jeg forsøge at gemme det. Jeg lavede snebolde og kom i fryseren. Men så snart man tog dem op, smeltede de jo. Jeg plukkede meterlange istapper og samlede sammen og lagde på række som til en udstilling. Og næste gang jeg kom for at se på dem, var de smeltet. Det sørgede jeg længe over, alt imens jeg sammen med min bror og naboens dreng lagde skumle planer for hvad vi kunne gøre til næste vinter…
Nu bor jeg heldigvis lige midt i naturen hvor ALT er hvidt i dag. Og jeg vil skynde mig ud og nyde det inden det er smeltet væk.

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt2

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt3

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt4

  Odd Molly Lovely Knit (2) >  Odd Molly Buffet Blouse (1) >  Odd Molly Icon Skirt (2) >
Sneaky Fox Love You strømpebukser >

Iskrystal

Take care

Ældre ulden favorit med pels

OddMolly-down-town-jacket

Odd Molly Down-town jacket (2) >   Odd Molly skirt/ similar >  Sneaky Fox strømpebukser >
Wonders støvler >  Munthe plus Simonsen sweater (old)

 

I dag forsøgte jeg at rydde op i mit skab og se så liiiige hvad jeg fandt. Et vidunder af en strik! For det ikke skal være løgn. TO styks. Én str. 36 og en str. 38. SÅ forelsket blev jeg i den uldne sweater med aftagelig pelskrave fra Munthe (som dengang hed) plus Simonsen. Det var da jeg ikke kunne gå i andet. Det eneste der duede var deres tøj. Jeg har aldrig haft så lidt tøj. Det var jo afsindigt dyrt. Men hold-nu-lige-op hvor var det også bare lækkert! Jeg har faktisk et par vidunderlige Munthe-sweatre mere – og en kort dunjakke. Og to par bukser og en nederdel. Designet er jo fantastisk. Selvom jeg næsten aldrig går i det, er det bare noget af det der aldrig flytter ud.
Ellers er jeg sådan set ikke bange for at skille mig af med noget, jeg er træt af – eller som jeg bare bliver nødt til at sælge fordi jeg hele tiden vil have nyt. Men de her 7-8 stykker “Munthe Golden”… de bliver :) Ren nostalgi!

Her har jeg så kombineret den (meget varme) sweater med én af mine andre darlings: Rosenskørtet fra Odd Molly – som jeg synes er så fint med en fiks lille dunjakke til. Jeg havde jo sådan set investeret i den grå dunjakkemen den fik min veninde lokket fra mig. Sååå jeg er jo tvunget til at købe en sort, ikke. Jeg er åbenbart lidt langsommere på jakkeområdet, for det var faktisk først for få måneder siden jeg endelig så fidusen i de her små kække jakker. Og nu kan jeg slet ikke forstå hvordan man kan undvære sådan én.

Sikke en gang tøj-vrøvl! Tak for tålmodigheden – og tak for kigget.

 

Munthe-strik_OddMolly-nederdel

OddMolly_nederdel_Munthe-strik

 ♥