Inspire Me Today er en personlig og uhøjtidelig livstilsblog. En lille del af mig, der nyder at dele mine ind- og udfald. Ukompliceret og ligetil. Jeg forsøger at holde fokus på det nære og autentiske – og elsker at dyrke kontrasten mellem det feminine og det rustikke.
Kameraet er én af mine bedste venner og jeg fotograferer alt og alle, der står mit hjerte nær. Kigger du med her vil du blandt andet opleve tøj, dyr, natur, mad, kunst og musik :)
Jeg skriver kun om det jeg kan stå inde for. Du vil aldrig finde noget her jeg ikke selv kan lide. I meget få tilfælde viser jeg noget der er sponsoreret – og så vil det fremgå af det enkelte indlæg.
Jeg er generelt en temmelig optimistisk nordjyde midt i livet med en ilter italiener indeni. Jeg bor i skoven/på landet i Nordjylland sammen med min mand, to teenagedrenge, to katte og to islandske heste. Jeg er Aalborgenser by heart – men trives fabelagtigt godt “helt heroppe nordpå”, hvor vi har det meste for os selv det meste af tiden – og vidunderlige Skagen lige om hjørnet.
Til dagligt arbejder jeg for mig selv da jeg i september 2014 åbnede min egen webshop > hvor jeg har ansvaret for alt – lige fra leverandøraftaler, indkøb/disponering, fotografering, vare/lagerstyring og pakning og forsendelse.
inspire-me-today.dk besøges månedligt af mere end 36.000 unikke brugere.
Kontakt: annette@inspire-me-today.dk