Broccoli-rødkålssalat med hidsig dressing

Broccoli_rødkålssalat

Det er ikke altid det går lige godt når jeg improviserer – men denne gang gjorde det faktisk. Jeg havde egentlig tænkt mig en rødkålssalat, da menuen stod på frikadeller (af hensyn til teenage-reptilen) og jeg jo kører luk-munden-og-let-måsen-dagsordenen. Men der var bare ikke nok rødkål i køleskabet. Der var til gengæld broccoli og iceberg (som jeg for evigt synes er den mest fejl-udskældte salat). Det er nok ikke selve salat-blandingen der gør underværker – men den improviserede dressing – som er lidt stærk, alt efter hvor meget chutney man bruger.

Det skal du bruge til salaten:
Frisk rå rødkål
Frisk rå broccoli
Icebergsalat (brug noget andet hvis du også hader den her slags – Romaine eks.)
Øko-sesam

Til dressingen:
En god sjat Solbæreddike (den her er go’)
Et par spiseskefulde stærk indisk mango-chutney
En god sjat olivenolie
Salt og peber

Snit rødkål og salat fint og skær broccolien i små buketter.
Hæld alle ingredienser til dressing i en shaker og ryst godt sammen.
Vend det hele sammen i en skål og drys med sesam.

Solbæreddike

 

Broccolisalat med mandler

Broccolisalat_med_mandler

Jeg havde helt glemt at man kunne lave salat med broccoli. Arrr, tænker du nok – men jo. Her i huset elsker teenagerne broccoli enten i wokretter eller let kogt sammen med kartofler og sovs. Og sådan bliver det jo så ret tit. Sidste gang, jeg købte broccoli blev jeg bare overrasket. Det smagte… ja, 100 gange bedre end det plejer (jeg må nævne at jeg normalt ikke elsker broccoli) – og jeg fandt ud af at det var fordi det var dansk. Og det har jeg simpelthen ikke lagt mærke til om de plejer at være. Nå – men det her – det var godt! Så vi købte nogle flere. Og… ja, så kom jeg i tanker om broccoli-salat. Idet det er broccolisalat, så synes jeg den skal have lov til at være eneste grøntsag. Og herunder kan du se hvad jeg ellers fyldte i…

Broccolisalat

Meget let kogt broccoli (surprice ;)
Ristet bacon (overvejede at riste parmaskinke, som jeg også tror vil være super)
Let ristede solsikkekerner
Let ristede hele mandler
Persille i rigelige mængder

Dressing:
Skyr
Hellmann’s Mayonnaise (vigtigt, at det er den)
Stærk sennep
Kryddersalt (evt. den fra Læsø)
Peber
Citron (masser)
Tørret, stødt chili

Enjoy :)