Der er mange der siger at de kommer til at føle sig gamle når de ser på deres børn, der lige straks er voksne. Sådan har jeg det ikke. Men jeg kan godt føle mig gammel når jeg tænker på mine forældres alder. Det mærkeligste ved det er sådan set at jeg slet ikke synes de er gamle. De er som de altid har været. Næsten. Hvis jeg kigger godt efter, så kan jeg godt se at de er forandrede. Men for mig er de bare dem de altid har været. Uden alder på en måde.
Min Mor fylder 70 år i dag. Og min Far ligger på intensiv efter en veloverstået bypass operation i går. Og jeg skal bare være DER lige nu. Sammen med dem begge. Jeg mangler bare lige at købe blomster og hente teenagere og finde ud af hvor vi skal spise. For alt har været sat på standby indtil vi vidste hvordan operationen i går gik. Det er en mærkelig fornemmelse den dér med at vide at man kan risikere at miste. Lige nøjagtig i de timer i går hvor operationen foregik. Man kendte ikke udfaldet. Og man kunne ikke gøre en forskel. Bare vente… Heldigvis gik det godt. Det gør de jo. Siger de. Næsten altid. Og NU skal jeg afsted…
Det har jeg på:
Container Erva Coat (nedsat) > Copenhagen Luxe skjorte > Container Fatima Skirt >
♥
Tak for besøget