Det første lille mirakel

Springinside1

Jeg har formentlig skrevet det før. Men hvert år når buske og træer så småt begynder at springe ud, kommer jeg til at tænke på dengang da Magnus var lille og første gang begejstredes over de lysende grønne bøgeblade. Jeg tror han var 4 år gammel. Vi havde lige parkeret bilen og gik hånd i hånd ad stien mod børnhaven. Langs stien stod en lang række meget store og gamle bøgetræer. Det var først i maj og der havde lige været et par stykker af de der rigtig varme dage. Så i løbet af natten havde alle bladende foldet sig helt ud og stod helt eventyragtige, som kun bøgeblade kan. Magnus så det med det samme og udbrød “Mor, hvor kommer alle de blade fra? Der må være millioner! Er der nogen der har sat dem på i nat?” Jeg kom selvfølgelig til at grine men forklarede hvordan det hang sammen. “Jamen – Mor… det er jo et mirakel!”

Det tænkte jeg også i dag, da jeg fik øje på årets første lille fine udsprungne Mirabelleblomst. Et lille hvidt og meget yndigt mirakel. Så fint og flygtigt at det næsten er synd at tage grenene ind. Men som du kan se, kunne jeg ikke modstå fristelsen ;)

Dagens ord:
Never apologize for being
sensitive or emotional.
Let this be a sign that
you’ve got a big heart
and aren’t afraid to
let others see it.
Showing your emotions is a
sign of strength.

Springlight

Dagens lidt magelige og let rustikke outfit:
Odd Molly Horizon Cardigan (1) >  Rude Riders t-shirt / Garcia Jeans Riva heavy used black jeans (29) >

Springinside2

Forårsfornemmelser

Vintergækker2

Der er kun én ting der er bedre end sne i februar. Det er når der pludselig er forårsvejr. Solen har skinnet fra en klar blå himmel og temperaturen kom helt op over 8 grader. Vintergækkerne pibler frem og fuglene kvidrede om kap. Det lyder næsten som starten på et eventyr…  :)
I dag indvier jeg endnu én af mine forårsfavoritter, Lets Do It Knit – som jeg egentlig ikke var vild med ved første øjekast – men som lige så stille sneg sig ind på mig. Jeg har altid haft lidt af et problem med frynser. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg kan nok ikke huske det. For nu elsker jeg dem. Det giver bare den her cardigan et eller andet ekstra lækkert. Jeg har valgt str. 1 da jeg synes den er rigelig lang både på ærmer og selve længden i dén størrelse.
Det var alt fra mig efter en weekend hvor jeg føler mig rigtig godt og grundig brugt. I morgen skal jeg til et vildt spændende møde, som jeg nok skal fortælle mere om senere. NU vil jeg flade ud med en kat på maven ;)

OddMolly-Lets-do-it-knit

Odd Molly Lets Do It Knit (1) >  Mojo Reindeer scarf >  Odd Molly jeans og Mexicana boots

Vintergækker

Tak for besøget :)