Det første lille mirakel

Springinside1

Jeg har formentlig skrevet det før. Men hvert år når buske og træer så småt begynder at springe ud, kommer jeg til at tænke på dengang da Magnus var lille og første gang begejstredes over de lysende grønne bøgeblade. Jeg tror han var 4 år gammel. Vi havde lige parkeret bilen og gik hånd i hånd ad stien mod børnhaven. Langs stien stod en lang række meget store og gamle bøgetræer. Det var først i maj og der havde lige været et par stykker af de der rigtig varme dage. Så i løbet af natten havde alle bladende foldet sig helt ud og stod helt eventyragtige, som kun bøgeblade kan. Magnus så det med det samme og udbrød “Mor, hvor kommer alle de blade fra? Der må være millioner! Er der nogen der har sat dem på i nat?” Jeg kom selvfølgelig til at grine men forklarede hvordan det hang sammen. “Jamen – Mor… det er jo et mirakel!”

Det tænkte jeg også i dag, da jeg fik øje på årets første lille fine udsprungne Mirabelleblomst. Et lille hvidt og meget yndigt mirakel. Så fint og flygtigt at det næsten er synd at tage grenene ind. Men som du kan se, kunne jeg ikke modstå fristelsen ;)

Dagens ord:
Never apologize for being
sensitive or emotional.
Let this be a sign that
you’ve got a big heart
and aren’t afraid to
let others see it.
Showing your emotions is a
sign of strength.

Springlight

Dagens lidt magelige og let rustikke outfit:
Odd Molly Horizon Cardigan (1) >  Rude Riders t-shirt / Garcia Jeans Riva heavy used black jeans (29) >

Springinside2

En søndag i december

OddMolly_ByBirdie

Pakket godt ind begav vi os afsted i noget der kunne have været snestorm. Dagen var spist godt igang med den slags morgenmad man kun har ro til om søndagen. Som altid skulle der arbejdes lidt. Der skulle samles, hentes og bringes. Og byttes småkager. Så nu har jeg også et lille lager af vanillekranse. Den bedste slags med masser af mandler. Besøget i zoo var herligt. Altid nye historier. Og endnu en helt ny dyrebaby i form af en ulden giraf. Vidste du at giraffer er gravide i 14-15 måneder? Og at en tigerunger også får både massage og kiropraktor-behandlinger? Jeg har taget alt for mange billeder og må lige sortere…
Ualmindelig træt sidder jeg så her og vrøvler.
På Facebook så jeg at min gamle gymnasiekammerat havde udgivet en digtsamling. Jeg elsker ord. Men digte plejer ikke at betage mig. Jeg måtte dog alligevel lige se hvad hun kunne. Jeg er åndeløs. SÅ godt, det er. Alene titlen: “At gå stille med virkeligheden”. Smag lige på det…
Og dette uddrag:

Det ligner ruiner,
men det er bare livet,
levet, forrevet, fortrudt.

Det ligner ruiner,
men det er bare sten,
med dem skal du bygge et nyt.

Forfatteren hedder Rikke Kirchheiner. Bogen kan købes her > og digtet er lånt fra den gratis uddrag download.

Nyd Adventssøndagen

PS. Jeg fandt glad ud af at min gamle Odd Molly Molly Colbert-kjole (som jeg egentlig havde sat til salg) matchede Horizon-cardiganen > perfekt :) Dertil By Birdie tørklæde > og Bumper støvler.