Odd Molly Spring 2015 favoritter

OddMolly_presummer15-collage

1/ Fast-lane dress >   2/ Fast-lane shorts >   3/ Lovely Knit, multi >   4/ Icon skirt >

De kommer efterhånden lige oveni hinanden… de forskellige drops fra Odd Molly. Og bortset fra at jeg synes det er lidt svært at holde styr på, så er det faktisk ret fint – sådan kombinationsmæssigt. Hvis altså man – som jeg – er forevigt forelsket i Odd Molly ;) Modeller og farver fra de enkelte delkollektioner går mere end almindelig fint sammen. Eks. er jeg vild med at sætte Fast-lane blusen sammen med Icon skirt. Som igen er super sammen med den nye Chillax cardigan.

Har du set at der  er åbnet for forudbestilling på drop 3? Se lige her >

 

Sne sne sne

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt1

Jeg elsker simpelthen bare sne. Og i dag vælter sneen bogstaveligt talt ned. Billederne her er fra i går, hvor det var smukt og sprødt. I dag er det… vildt! Åhhh, som jeg elsker det. Gid man kunne holde på det hele resten af vinteren. At det ikke var så flygtigt smukt. Men måske er det lige nøjagtig det der gør det smukt. At du ved du bare har det til låns. Du kan ikke gemme det. Eller tage det med ind. Bare nyde det lige nu og her. Jeg kan huske engang da jeg var barn – og om muligt var endnu mere vild med sne. Da ville jeg forsøge at gemme det. Jeg lavede snebolde og kom i fryseren. Men så snart man tog dem op, smeltede de jo. Jeg plukkede meterlange istapper og samlede sammen og lagde på række som til en udstilling. Og næste gang jeg kom for at se på dem, var de smeltet. Det sørgede jeg længe over, alt imens jeg sammen med min bror og naboens dreng lagde skumle planer for hvad vi kunne gøre til næste vinter…
Nu bor jeg heldigvis lige midt i naturen hvor ALT er hvidt i dag. Og jeg vil skynde mig ud og nyde det inden det er smeltet væk.

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt2

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt3

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt4

  Odd Molly Lovely Knit (2) >  Odd Molly Buffet Blouse (1) >  Odd Molly Icon Skirt (2) >
Sneaky Fox Love You strømpebukser >

Iskrystal

Take care

Crispy white cotton, Lovely Knit and straight leg jeans

OddMolly_Lovelyknit1

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker kridhvid. Især i kombinationen med blå jeans. Der er bare et eller andet tidløst lækkert over dén kombination. Det er heller ingen hemmelighed at jeg aldrig har brudt mig specielt meget om bomulds-bluserne/skjorterne fra Odd Molly. De er smukke. Jeg synes bare de er for fyldige til mig – og når min barm er så beskeden, kommer jeg til at ligne én i 6. måned. MEN – man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Og jeg må tilstå at jeg er faldet for den smukke kridhvide Cotton Embroided Blouse. Jeg har aldrig fulgt specielt meget med i udviklingen af denne klassiker, da den ikke rigtig har sagt mig noget – men kan det passe at de er begyndt at lave den med hellange ærmer? (som jeg elsker!) – og ikke de dér irriterende trekartlange som man ikke kan få med ind under en strik. Er modellen ikke også blevet smallere? Eller ER jeg blevet bredere? Nåja – og så er jeg jo til fals for pailletter. Det løfter altså bare lige den her bluse et niveau eller to.
Jeg har endnu en klassiker på: Den altid-elskede Lovely Knit er kommet i et multifarvet mini-jacquard-mønster, som jeg synes er helt fantastisk. Jeg bliver aldrig træt af den model – og køber stort set altid en fra hver kollektion (som jeg så bliver nødt til at sælge igen (her) for at klædeskabet (læs: økonomien) ikke kollapser)
Til sidst: Regular jeans. Dvs. jeans med lige ben. Jeans-specialisterne spår at det bliver det største i 2015. Det passer mig sådan set ret godt. Jeg mener nemlig selv at have en bred mås og korte ben – og så gør det virkelig underværker med straight leg jeans. Sjovt nok ( :) ) har jeg i min shop lige nogle, som jeg synes er en total lækker model: Garcia’s Rosa 227. Også fordi jeg ikke er til jeans der sidder helt vildt stramt. De her sidder godtnok godt til foroven, men har lige lidt mere plads i lårene og sidder altså så lidt løsere forneden. Og så er jeg vild med vasken: lidt slid og de dér “som om de er brugt” folder foroven ved lårene.

Det var dagens tøj-fnidder. Håber du nyder december-dagene. Jeg vil sige… jeg forsøger – men nu kan jeg vist heller ikke strække den længere mht. til de julegaveindkøb. Altså hvis jeg vil sikre mig at mine net-handler kan komme med under træet.

OddMolly_Lovely-knit_CottonEmbroided

OddMolly_Lovely-knit_CottonEmbroided_Garcia

Odd Moll Lovely Knit Multi (2) >  Odd Molly Cotton Embroided Blouse (2) >  Garcia Rosa 227 jeans >

Enjoy the day