Jeg anser ikke mig selv for specielt materialistisk. Alt hvad jeg har omkring mig, kan jeg i princippet undvære. I princippet, altså. Men der findes nogle ganske få ting, som gør mig… ja, bare glad… når jeg ser på dem. Skønhed har et formål. Hvis du spørger mig. Og som du nok ved, synes jeg den største skønhed udspringer fra naturen. Træerne, de vilde blomster, dyrene… Og kombineret med fantasi, en fantastisk kunstnerisk sans, lidt humor og en perfekt teknik, så har man det ultimative kunstværk.
Og nu er han er min. My precious. En ægte Havpegasus. Bragt til verden af Henrik Vilhelm Voldmester. En gave fra min skat, som var blevet træt af at høre på “Jeg skulle have købt ham da jeg så ham. Nu finder jeg ham aldrig. Sådan er det med kunst. Man skal købe det når man ser det. Ellers er det tabt forevigt – og man glemmer det aldrig”.
Hvis man kan elske en lille tung og lidt kantet havfyr med vinger og krølle på halen, så gør jeg det.
Jeg har lyst til at tage ham med overalt. Han er så nem. Står bare der og er glad.
Har du lyst til at læse mere om den fantastiske kunstner og se flere af hans værker, kan du besøge hans hjemmeside her >
Havpegasus af Henrik Vilhelm Voldmester >
♥
Tak for besøget
Ihhhh hvor er han dog fin Annette,
Har selv haft en sådan kunst oplevelse – det er ligesom en forelskelse :-)
Knus fra Ebeltoft
C
Ja, du har ret – lidt som en forelskelse… ;)
Knus
Hvor ER den bare fiiin… Som en lille skytsengel :-) KH
Ja, det er også rigtigt… det havde jeg ikke tænkt på :)
Knus
Hvor er den fin – og hvor er din mand da sød ved dig ;o))
Knus
Tak, Lone – ja, han er en skat ;)
Knus