Odd Molly B.L.T Dress

OddMolly-b-l-t-dress

På vej til fødselsdag i går. Let skuffet over nødvendigheden af at måtte ty til strømper og støvler på denne årstid. Jag havde jo sådan set tænkt mig bare ben og sandaler. Jeg indviede alligevel den skønne B.L.T Dress, som af en eller anden grund ikke rigtig er kommet i brug. Og altså, hvor er den go’. Smuk og nem. Kan det blive bedre? Bærer jeg præg af for stort indtag af vin, Mojitos og for lidt søvn. Ejjj da… Så skulle du bare høre min stemme i dag ;)

Det har jeg på:
Odd Molly B.L.T Dress (2) >  By Birdie smykker >
Apair støvler & Mulberry taske

Odd Molly Spring 15: Icon cardigan and Far-away skirt

OddMolly_ss15_Icon-jacket_Far-away-skirt1

I dag prøver jeg en ny Odd Molly kombination. Det er nok ingen hemmelighed at Icon-cardiganen er én af mine favoritter. Her prøver jeg den lyse udgave sammen med Far-away nederdelen og en multo-lækker modal-skjorte fra Garcia. Både cardigan og nederdel har jeg i str. 2 – og begge dele er normale i størrelsen, synes jeg.
Garcia. Kender du ikke mærkert, så kan du evt. tage et kig her > Jeg havde godtnok en fornemmelse af at Garcia lavede lækre sager, men efter jeg har fået mærket i shoppen, må jeg overgive mig fuldstændig. Design, pasform og kvalitet er perfekt. Og så synes jeg jo (muligvis fordi jeg har vænnet mig til Odd Molly-priser) at Garcias priser er fantastiske.

Nå – det var vist nok tøjfnidder for i dag. Jeg skal faktisk arbejde nu. Forbereder åbning af preorder til den næste Odd Molly kollektion. Den er ikke så stor. Men virkelig, virkelig go’! ;)
Tak fordi du kiggede ind.

OddMolly_ss15_Icon-jacket_Far-away-skirt2

Odd Molly Icon Cardigan (2) >  Garcia Modal shirt (M) >  Odd Molly Far-away skirt (2) >
By Birdie Nordkraft silketørklæde >  Mulberry Bayswater >

Iskrystal

Take care

Hvem er du egentlig?

10Feet_jakke_Heimaey1

I et af mine tidligere liv var jeg hippie. Jeg har også været en rigtig dame. Sådan én af dem der altid er nydelig med velsat hår, stiletter og lange lakerede negle. Jeg har også været landmand med en stor gård og marker og malkekvæg. Og jeg har været indianer. Og en græsk kvinde på Rhodos. Og en mand i Congo. For mange mange liv siden. Måske…. for jeg ved det jo ikke. Jeg har bare en dyb følelse af at have været der. Og oplevet flere liv.
For nogen vil det være det rene vrøvl at forestille sig at vi har levet før. Mange, mange gange. Oplevet, følt og lært. Jeg kan ikke sige præcist hvad jeg tror. Måske er det bare et ønske om at vi ikke kun har dette ene liv. Og at alting før og efter det er… ingenting… Hvor kommer alle ens tanker, følelser og idéer fra? Findes intuition virkelig eller har vi en sans, vi ikke bruger? Og jeg kunne blive ved med spørgsmål…
Hvad tror du?

10Feet-jakke_mulberry_

Det har jeg på:
Heimaey tørklæde >  10 Feet jakke >  By Birdie ring >
Mulberry taske >  Sibin Linnebjerg nederdel >  Sneaky Fox strømper >  Apair støvler >

Hav en fabelagtig fredag

For Christmas

BayswaterBuckle

Jeg sukker altid lidt når jeg besøger Mulberry. Hvis der er noget der virkelig kan vække må-eje-begær hos mig, så er det Mulberry’s tasker. Lige meget hvor irriteret jeg bliver over at de er SÅ dyre, lige så meget kan jeg finde på historier om at man jo også kan have dem forevigt-agtigt og aldrig bliver træt af den formidable kvalitet og det klassiske design.
Åhhh ja…. Jeg tror bare lige jeg sukker lidt videre… ;)

PS. Har du deltaget i Elsk-hjertet-lodtrækningen, som udtrækkes i morgen – du kan deltage her >

Billede og film er lånt fra Mulberry.com 

 

 

 

Black, classic and wonderful

Wonders_YellowFerry_Mulberry_Birdie_2

Åh endelig! Endelig blev der køligt nok i vejret til at indvi mine nye firbens-prægede støvler fra Wonders. Det dér, det sagde jeg bare ikke… mig, som elsker sol og varme… Jo. For i dag har der været køligt. Og der har regnet. Og altså, de støvler. De er virkelig wonderful. De er ret høje, men pga plateausålen mærker man det overhovedet ikke. Og har du set prægningen? Firben, hedder det. Lige nøjagtig sådan et par støvler, jeg har ledt efter lææænge, så jeg er ret tilfreds, kan du nok forstå. Jeg har klikket dem hjem fra Como og du kan se dem lige her >
Jeg har møgtravlt i øjeblikket – og er ikke verdens flittigste blogger. Håber du hænger på og så skal jeg nok snart afsløre hvad jeg går og pønser på. DET glæder jeg mig til!

Dagens ord:
Ego says:
“Once everything falls into place,
I’ll feel peace.”
Spirit says:
“Find your peace,
and then everything will
fall into place.”

Wonders_YellowFerry_Mulberry_Birdie_3

Wonders_YellowFerry_Mulberry_Birdie_1

Wonders_YellowFerry_Mulberry_Birdie_4

Det har jeg på:
Yellow Ferry Wilma >  Wonders støvler >  Mulberry Bayswater >  By Birdie koglesmykke >

Tak for besøget

På vej til housewarming

YellowFerry_Mulberry_Icon

Lige et par hurtige billeder mellem tordenbygerne.
Jeg har været til housewarming i aften. Eller hvad sådan noget nu hedder, når man lige er flyttet ind og gerne vil se en masse mennesker for at fejre det. Og her prøvede jeg så lige Wilma kjolen fra Yellow Ferry. Jeg er helt vild med at den er så enkel. Så kan man nemmere kan style den op eller ned. Jeg har – som du nok har opdaget – købt meget ind hos hos Yellow Ferry. Udsalget er jo slet ikke til at stå for. Og denne her kjole synes jeg er så elegant på en dejlig underspillet måde – og med foer og det hele, kan den jo snildt bruges med strømper og korte støvler lidt senere på året også ;)

YellowFerry_Mulberry_Icon2

Det har jeg på:
Yellow Ferry Wilma >  Mulberry taske >  Rayban Aviator >  Icon kæder >  Cachott sandaler >

Tak for besøget

En lille smule guld

Rayban_OddMolly_XO_1

Uha – sikke en gyser! Når ens vigtigste redskab – både arbejdsmæssigt og i fritiden står af, så kan man godt rammes af en lille smule panik. I går stod min iMac af. Hvilken katastrofe. Jeg har nu kæmpet i mere end 12 timer – og det er ikke lykkedes mig (eller mine meget dygtige hjælpere) at finde ud af præcist hvad der er sket. Men kuren er en ny harddisk. Og det er altså ikke en nem sag, skulle jeg hilse og sige. Ikke når man er så designeragtig og pæn, som en en iMac, forstås ;)
Så nu sidder jeg her og har låne-hugget en computer, så jeg kan vise dig mine sidste to – ifølge mig selv – ret gode køb… Nye solbriller fra Ray Ban. De er fantastiske! Et friskt pust. Guldstel og lysende blå glasfarve. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige… jeg er bare vild med dem. Og det samme kan jeg sige om toppen fra XO. Jeg elsker det print. Punktum. Og så selvfølgelig den underskønne hæklede Odd Molly-drøm af en nederdel. Har jeg sagt før at der er noget jeg flytter ind i for sommeren? ;)

Rayban_OddMolly_XO_2

Rayban_OddMolly_XO_4

Rayban_OddMolly_XO_5

Rayban_OddMolly_XO_6

Rayban_OddMolly_XO_3

Det har jeg på: XO tank top >  Ray Ban Aviator solbriller >  Odd Molly Bambina skirt >
Mulberry taske >  Birkenstock guld-slippers >

Tak for besøget

 

 

En lille smule hippie

OddMollyMulberryLaidbackBirdie1

Så skulle man lige opleve at sidde og luge bede i bikini, mens regndråber dryppede og tordenen rullede i det fjerne. Og svede… Og så om aftenen… En ret sjælden oplevelse i maj. Jeg elsker den slags vejr. Sol og regn på samme tid. Lyset bliver magisk og duften af regn fantastisk. Men en eller anden, fortæl mig… hvorfor vokser ukrudt hurtigere end Hortensiaer? Og findes der simpelthen steder hvor Hortensia bare ikke vil bo? Endnu en gang har jeg et stort bed kun bestående af jord og pinde, som skal forestille at være Hortensiaer. Jeg forstår det ikke.
Jeg er også blevet uvenner med mine pelargonier. Jeg vil så gerne have dem i vindueskarmen på mit kontor – men jeg tror simpelthen de synes det er for varmt. Nu har jeg prøvet at give dem nyt jord, vand og gødning, lader vinduet stå åbent og krydser fingre. Synes da ikke de plejer at være så pylrede den slags…?
Har jeg mon fuldstændig mistet mine grønne fingre?

I dag har jeg Southfork jakken på – helt uden noget under. Og knappet, så den bliver skjorte-agtig. DET er godtnok behageligt. Jeg synes jakken har sådan et fedt touch af hippie med (mit favoritmønster) batik-farvningen. Og sammen med en lang nederdel, flettet hår, cross over og klip klapper, føler jeg mig ret godt – og casual – tilpas ;)

OddMollyMulberryLaidbackBirdie3

OddMollyMulberryLaidbackBirdie2

Det har jeg på:
Odd Molly Southfork Jacket, Mockup Skirt og solbriller / By Birdie øreringe / Lynggard halssmykke
Mulberry Heritage Bayswater / LaidbackLondon slippers

Tak for besøget

 

En ægte lille-fredag-aften og et tip

MaisonScotch1

Solen er lige gået ned og her er helt, helt stille. Mærkeligt – egentlig – når begge teenagere er i huset. Jeg er helt kvæstet efter en lang dag med masser af aktivitet. Men nu er min venindes konfirmationsbord så også fuldstændig og totalt klar til hendes datters konfirmation i morgen. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvad jeg skal have på til festen. Kæmpe stort luksusproblem – I know :) Nu skal vi spise store-bededags-hveder og nyde en ægte lille-fredag-aften (så længe jeg kan holde mig vågen ;)

I dag prøver jeg den lækre overbløde denimkjole fra Maison Scotch. Mmmmm – der er bare et eller andet over den slags kjoler. Og så er den ovenikøbet en to-i-en-kjole. Arrr – ok, det er måske lidt overdrevet… men det jeg mener er at jeg synes den fed som kjole – altså knappet – men faktisk endnu federe som en slags cardigan. Altså over en anden kjole. Eller en længere top. Eller hvad med top og shorts under? (Hey, det havde jeg slet ikke tænkt på) Her prøver jeg den sammen med en Odd Molly “evergreen” – den gode gamle Chrysalis.  Åh, det var dage, dengang Odd Molly leverede lækker tung silke der ikke blev statisk elektrisk ;)

DAGENS TIP – hvis du ikke allerede har opdaget det – så har Lisen outlet-dage. Alle (over 1000) udsalgsvarer er nedsat med helt op til 60%. Og de to første forårskollektioner fra Odd Molly – SS1 er nedsat med 45% og SS2 er nedsat med 40% Priserne gælder t.o.m. fredag middag – og du kan se alle outletvarerne her >

MaisonScotch2

Det har jeg på:
Maison Scotch Drapey Denim kjole / Odd Molly Chrysalis silkekjole og solbriller
Icon smykker / Cashott sandaler

Tak for besøget

Kjole inspiration

Kjole1
Odd Molly Los Angeles Moments / LaidbackLondon sandaler /
Stylesnob Sisley tørklæde / Fossil Erin Satchel

 

Har du set Lisen har åbnet for forudbestillinger på den smukke kjolekollektion fra Odd Molly? Se her. Jeg må være ærlig og sige at jeg synes nogle af dem ligner hinanden en del – men et par stykker af dem, kommer jo nok til at flytte ind her ;) Specielt er jeg vild med bomuldskjolen, Los Angeles Moments og den tunika-agtige Etc Moments Short dress. Og du ved jo hvordan jeg er… jeg går i kombinations-mode med det samme ;) Bomuldskjolen kunne jeg tænke mig at understrege er lidt casual, med flade sandaler og så en fantastisk underspillet taske i kobber (!!!) Det er totalt ubegribeligt, så lækker den taske er! Broderi-tunikaen kunne jeg tænke mig at pifte op med stilfulde elementer. Det synes jeg er en fed kontrast. Her har jeg fundet nogle (alt for) dyre sager, men hey – det er jo drømme, ikke? ;)

 

Kjole2
Odd Molly Etc Moments short dress / Rayban Aviator classic solbriller /
Mulberry Bayswater Clutch Wallet / Decadent Barcelona sandaler

Tak for besøget