Jeg kan bare blive ved med at samle dem op.
De er så smukke.
Alle sammen.
Jeg elsker simpelthen den form, de har.
De smukke kære små lækre fine unikke agern.
Og de er overalt lige nu.
I min helt egen skov.
Sammen med de sidste brombær.
Hvor er jeg priviligeret.
Heldig, om man vil.
20 tdr. land som er mit! Arrr – ok, også lidt resten af familiens… og alle dyrenes.
Men alligevel.
Mit.
Og det er mig, der bestemmer lige hvad der skal ske på alt det jord.
I hele skoven.
Og på markerne.
Eller rettere… lige nøjagtig hvad der ikke skal ske.
Her driver vi nemlig ikke jagt.
Vi fælder heller ikke de store gamle træer.
Vi rører faktisk helst så lidt ved naturen som overhovedet muligt.
Vi slår selvfølgelig græs omkring huset.
Og har en lille smule have i form af bede (med hortensiaer der nægter at blomstre)
Men ellers… så nyder vi naturen lige nøjagtig som den er.
Der er alligevel den største rigdom, jeg kan komme i tanke om.
Den naturlige natur…
Nå.
Det var bare lige hvad jeg kom til at tænke på i dag.
En langsom lørdag med en lang ridetur, skovvandring, kaffe med kanelsnegle og den slags.
Det var alt… :)
Har du forresten set lodtrækningen her >
Odd Molly Jeans og cardigan // Sancho Støvler // Tif & Tiffy tørklæde
Tak for besøget – nyd weekenden :)
Hej Annette
Det må være skønt md en skov i baghaven. Dejligt I passer på den!
Hilsen og god søndag
Henriette
Tak, Henriette :)
I lige måde.
KH A