En fantastisk dag i juni

Jeg føler næsten vi har haft en hel uges ferie på bare én enkelt dag.
Vi begyndte dagen på hesteryg, så en tur på vandet med sejl og sol, derefter en vandretur i naturen, 
så snobrød ved bålet og til sidst grillmad på terrassen.
Alt sammen i selskab med verdens bedste venner og glade dyr.
Jeg er SMADRET! På den gode måde ;)

Tak for besøget.
Håber din dag har været lige så fantastisk som min :)

Årets første sejltur

Endelig ombord på Vanilla igen!
Pludselig ændrede vejret sig drastisk.
Fra Skotlands-regn, den slags der bare er i luften – til strålende sol…
Hurtigt afsted til havnen, skatten og jeg. 
Et opkald til Peter (som var så ivrig for at komme ombord at han tabte sin sko i havnen)
– og så lagde vi fra land.
Oh yes.
Lyset fås simpelthen ikke bedre end på havet.
Og lydene… når sejlene sættes og motoren slukkes.
Eller rettere – mangel på lyde.
Kun en stille klukken og måske et pust fra et marsvin, mens vi glider stille gennem bølgerne.
Det er da livet…
Peters våde sko og strømpe hænger til tørre…

 Udsigten nydes fra siden af båden…

Står sejlet som det skal…?
På broen igen…

Naturtur på hesteryg

Her er min udsigt
fra ryggen af Jór (med pophår)
Min veninde og jeg red en skøn lang naturtur i dag.
Vi går ikke op i baneridning, korrekte vinkelløft og den slags.
Vi nyder bare turen, mens vi snakker rigtig meget. 
Altså, det vil sige… Jonna er jo ikke gammel dressur-rytter for ingenting, 
så hestens holdning osv. skal selvfølglig være på plads – og jeg bliver da også korrigeret ind imellem ;)
Men ellers… ren nydelse :)
Og så vil jeg lige sige… har du ikke været i skoven endnu, så må du altså afsted.
Åhhh, de lysegrønne blade og de blomstrende skovsyre… suk suk suk…  :)

Tak for kigget – håber du nyder Pinsen :)

Fugleoplevelse

Rødbrystet Lori – en ung dame.
Er du bange for fugle?
Så skal du ikke kigge med her. 
Vi kommer nemlig helt tæt på :)
Vores gode ven, Jan – har en passion for fugle.
Og han har mange af dem.
Han er også ret dygtig – og kan få selv de mest besværlige arter til at yngle.
Han mener at fugle skal have masser af plads og holder dem i store volierer (thumbs up)
– og så synes han ikke de skal være tamme.
Derfor synes vi det er ret morsom at det sidste unge par Rødbrystede Lori’er, han har købt… er ret tamme.
De er så nysgerrige og frække. 
Og man kan slet ikke åbne ind til buret uden at de fluks kommer og sætter sig på én.
Og de piller og undersøger og siger sjove lyde.
Her på billederne er det Mads og Marlene der lægger fingre til.
Jeg er nemlig selv liiidt tilbageholdende. 
Når man én gang er blevet bidt af en Grå Jaco, så…. ;)

Er det ikke næsten som om hun smiler?
Se de smukke farver…

Her hænger den unge herre på hovedet og holder øje…
Tak for kigget :)

Cosy Club

Tomater med hvidløgsmayo og æg med karry og små sild
Sofamad
En gang i mellem holder vi Cosy Club i sofaen.
Manden og jeg.
Vi tømmer køleskabet og laver små retter ud af hvad vi har.
Fylder sofabordet og drikker øl til.
Mmmmm….  :)
Gorgonzola, Chorizo og italiensk spegepølse
Carpaccio
Mine favorit-oliven med mandler