Inspire Me Today er en personlig og uhøjtidelig livstilsblog. Ukompliceret og ligetil. Jeg holder fokus på det nære og autentiske – og elsker at dyrke kontrasten mellem det feminine og det rustikke.
Jeg fotograferer alt og alle, der står mit hjerte nær og kigger du med her, vil du blandt andet opleve massevis af natur, tøj samt en lille smule mad og kunst :)
Jeg skriver kun om det jeg kan stå inde for. Du vil aldrig finde noget her jeg ikke selv kan lide. I meget få tilfælde viser jeg noget der er sponsoreret – og så vil det fremgå af det enkelte indlæg.
Jeg er generelt en temmelig optimistisk nordjyde midt i livet. Jeg bor i skoven/på landet i Nordjylland sammen med min mand, to voksne drenge, tre katte og to islandske heste. Jeg er Aalborgenser by heart – men trives “helt heroppe nordpå”, hvor der er store vidder og højt til himlen – og vidunderlige Skagen lige om hjørnet.
Til dagligt arbejder jeg i vores webshop > hvor jeg er hovedansvarlig for den daglige drift, indkøb, fotografering, grafik og kommunikation samt kundeservice.
inspire-me-today.dk besøges månedligt af mere end 36.000 unikke brugere.
Kontakt: annette@inspire-me-today.dk