Jeg sørger stadig over tabet af min elskede kat. For jer der aldrig har haft kæledyr, lyder det vanvittigt, vil jeg tro.
Forårsmorgener, dugvådt græs, solopgange og ja, endda Påsken, bliver bare aldrig helt det samme igen. Det er i hvert fald sådan det føles lige nu. Jeg har det bedre. Meget bedre end den første uge, som var aldeles forfærdelig.
Det var så slemt, at jeg tror at manden blev bekymret. Han sprang i hvert fald rundt omkring mig og foreslog alt muligt opmuntrende – og talte mere end dobbelt så meget, som han plejer. Og jeg havde mest lyst til at sige at han skulle holde mund og bare lade mig være.
Jeg tror jeg trængte til at sørge.
Alt føltes uretfærdigt og savnet var som et stort hul i mit hjerte, der gjorde det svært at trække vejret.
Jeg har gjort gode og smukke ting hver eneste dag – i verdens koldeste maj måned nogensinde.
Nydt Skagens gader med nyudsprungne pæretræer.
Indåndet overdådige solnedgange.
Taget tusind billeder af egern på foderbrættet.
Udplantet “børn” af bloggerplanten, som jeg ikke kan huske hvad hedder.
Spist af bøgen.
Og forelsket mig en lille smule i de nye Birkenstock med store spænder.
Når jeg engang er klar – måske efter sommer – vil jeg se om jeg kan finde en ny lille darling. Jeg får aldrig min uendeligt elskede Lillemis tilbage. Og jeg finder heller aldrig én som ham. Men måske er det mig, der bliver fundet…
Dagens smukke ord
All that I am.
All that I ever was.
Is here in your perfect eyes.
They’re all I can see.
Fra “Chasing Cars” af Snow Patrol
Bluse fra Odd Molly > Bukser fra Gustav > Sandaler fra Birkenstock >
