Det er lige gået op for mig. Jeg ved ikke hvordan jeg kom til at tænke på det. Men pludselig sad jeg bare og så på lærredet og penslerne og den store kurv fyldt med akrylfarver. Og så dukkede alle de billeder, jeg har gemt i hovedet (og en mappe på computeren) væltende frem. Hvornår mon jeg får tid til at male igen? Lige bortset fra at jeg bliver vildt hysterisk og nok ikke særlig behagelig at være sammen med, når jeg maler – så savner jeg altså min farver. Jeg savner den umiddelbarhed. Det der sker lidt af sig selv på lærredet. Det som bare… bliver til. Og som jeg skal anstrenge mig helt vildt for at lade være. Det er dét, der for mig er kunsten.
Jeg tror jeg aftaler med mig selv at jeg holder efterårsferie i weekenden. Ja. Det gør jeg. Og SÅ maler jeg!
Hov, forresten – glemte det næsten i mine male-drømme-tanker… i dag har jeg den Absentee dress fra Odd Molly på. Og apropos farver, så har den bare den lækreste lille farve. Og den skønneste afslappede facon. Odd Molly har næsten normaliseret deres størrelser (eller har jeg taget på?) så jeg har den i str. 2 ;)
Det har jeg på:
Copenhagen Luxe cardigan > Odd Molly Absentee dress > By Birdie Ti Amo tørklæde >
Sneaky Fox uldstrømpebukser >
♥
Tak for besøget :)