Salat med perlebyg

Perlebyg_salat

Jeg har salatflip! Og jeg prøver nye blandinger hele tiden.
Jeg måler ikke hvor meget jeg bruger af de enkelte ingredienser – jeg tilpasser bare efter hvad jeg bedst kan lide og hvor meget jeg synes der skal i. Hvis du har lyst, så prøv dig frem.
Her er ingredienserne til en stor skål – brugt som tilbehør til 3-4 personer:

200-300 gram kogt og afkølet økologisk perlebyg
2 stk. mini Romaine salathoveder
2 avocadoer
1/2 citron
2 store bøftomater
1/4 agurk i tern
Friskhakket persille
Gouda ost i tern (kan købes i poser)
Ristede, saltede cashew nødder
Olivenolie

Kog af afkøl perlebyggen (læs på pakken hvor meget og hvor længe). Snit de forskellige ting og bland sammen. Vent med avocadoerne til sidst – og husk at dryppe dem godt med citron. Drys med persille og nødder, dryp med olivenolie og drys med salt og peber.
Perfekt fyldig salat til kød, kylling eller fisk.

Velbekomme

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *