På bedste diplomatiske vis må man sige at jeg er udfordret pt. Lige nu har jeg taget en dyb indånding og lagt den alen-lange to-do liste til side. Gået en lille tur udenfor. Taget dybe indåndinger. Nydt vinden og varmen (som endelig er kommet) og fældet en lille tåre. Skønheden i de små smukke ting giver mig ny energi… Når lyngen blomstrer for første gang igen efter mange år. Augustluftens klarhed. Græs som guld. En ekstra fin blondekant på et elsket stykke tøj. Selv hortensiaens forfald. Det handler om positiv tænkning. Når jeg har så travlt at jeg glemmer at spise – og maden kun er noget man kaster indenbords for at slippe for smerten i maven. Så er jeg nødt til at lytte.
Jeg beklager mig ikke. Jeg piver ikke. Jeg leder ikke efter medlidenhed. Jeg vil bare gerne dele med dig, at min verden ikke altid er idyl, lykke og positive oplevelser. Det ved du selvfølgelig godt. Men du læser jo ikke med her for at høre om at min Far er indlagt på hospitalet efter længere tids psykisk ustabilitet og massivt alkoholmisbrug og min ældste søn ikke har været i skole i 1,5 år – og endnu ikke har udsigt til det rette tilbud. Og alle de bekymringer det medfører. Men jeg vil gerne fortælle dig det alligevel. Uden at udpensle det dog. Jeg vil gerne fortælle at jeg heller ikke altid er ovenpå og totalt overskudsagtig.
Men jeg kæmper for at være det.
For mig er det vigtigt at kunne sætte ting i perspektiv. Sortere de uvigtige detaljer fra, fremfor det, der betyder noget og giver mening. Finde det positive i situationen.
Det udfordrende kan kun klares hvis man har overskuddet. Og glæden kan bedst føles, hvis man også kender sorgen.
Jeg tror på der er en grund til alting. Og man får kun de udfordringer man kan klare. Nogen siger endda at man bliver stærkere af dem. Så jeg ser frem til at blive ualmindelig stærk ;)
Og nu vil jeg nyde resten af min smukke latte, takke fordi du gider læse med her – og igen kaste mig over mit “nye barn” (læs: shoppen), som heldigvis vokser godt og hurtigt – og giver mig glæde og masser af positiv energi.
♥
Tak
Kære Annette!
Tak for det fine indlæg på bloggen i dag. Du er en sej pige, og jeg beundrer din positive og opmærksomme indstilling til hverdagens genvordigheder. For mig er dine indlæg altid en oplevelse og en tanke værd. Jeg ønsker dig en god dag. :-)
Hilsen Søster
Kære Søster
Tusind tak for dine søde ord :)
Rigtig god dag til dig også :)
KH Annette
Tak for din smukke og nærværende og også inspirerende blog. Du kan det med at skrive ord og viser dig som et sympatisk, kærligt og klogt menneske. Jeg nyder at læse her og ikke kun de nemme ting du beskriver, men også det, som kan være svært at have tæt på i sit liv. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke :-)
Tak, Lene – hvor er du sød :)
KH Annette
Kære Annette
At have børn med særlige problemer er den daglig udfordring.
Efter at have fulgt dig i flere år fornemmer jeg at du også har et “normalt” barn.
Jeg er i samme situation, og kender alt til hvordan det påvirker livet.
Sejt at du er så positiv og åben, det hjælper også andre.
KH
Henriette
Kære Henriette
Tusind tak for din kommentar :) Jo, jeg har også Mads på 14 år og han er helt normal – omend under ombygning som en “ægte” teenager jo skal være ;)) Men det er klart at det er Magnus på 16 år der tager mest tid, energi og opmærksomhed. Jeg tror, som du skriver, at man skal være der selv, for at forstå hvor meget det påvirker ens liv. Netop derfor synes jeg det er så vigtigt at holde fast i alt det “normale”, så godt man nu kan. Håber du og din familie har det godt – og har fundet en måde at klare det hele på?
KH Annette
Hi, strange but I have had similar problems. My dad had delirium tremens…then he stopped drinking and did suicide. I have had 3 other big issues with family and death, too. Lessons are learned and I’m very positive now but somehow I am very aware that something can happen again.
Big hug to you! Hope you have some help with the son.
God klem – fra en ukjent venn!!