Odd Molly Nine-to-five Top

Odd-molly-nine-to-five-top1

Den er jeg s.. lidt vild med! Nine-to-five toppen… I min evindelige travlhed har jeg fået (en rigtig dum) tendens til at hoppe i næsten det samme tøj hver dag. Lidt paradoksalt når jeg rent faktisk har et helt lager fyldt :) Men udover at jeg ikke bare kan plukke i det, som jeg behager – så kan jeg simpelthen heller ikke nå at prøve alt det, jeg gerne vil. Jeg forsøger dog at huske at købe ind til mig selv. Midt i mætheden efter et utalt af veloverståede disponeringer. Når mine egne indkøb ankommer, prøver som regel med stor iver. Og så – en gang imellem – er der en lille perle der af uransagelige grunde bare ikke lige kommer i brug. Men pludselig her til morgen lå denne smukke, smukke top bare helt ny og ubrugt på hylden i skabet og kaldte på at komme med ud i det snigende forår. Og helt genial er den jo – til hullede jeans og under den gudesmukke Golden Gauge.

Dagens ord:
I’m not perfect
I’m original

Odd-molly-nine-to-five-golden-gauge-garcia

Odd-molly-nine-to-five-golden-gauge-garcia2

Odd Molly Golden Gauge (2) >   Odd Molly Nine-to-five top (2) >   Garcia Lora rippet jeans (29) > 

Dagens jacquard og forårssne

Odd-molly-golden-gauge-icon-skirt1

Denne morgen var virkelig crispy. Lysende. Næsten glinsende. Finpudret med ægte forårssne. Sjovt nok var det først i går jeg tog mig sammen til at fjerne det lille juletræ ved fordøren. Yes – I know. Pinligt. MEN lige så snart man ser det og tænker “ej, NU skal det da væk”, så har man glemt det igen. Lige indtil man har været ude og kommer ind ad fordøren igen. Ja, så kan du selv regne ud hvor mange gange jeg har tænkt det.  Og i går blev det så endelig udskiftet med verdens smukkeste blomster, fordi jeg mente at NU var det da virkelig forår. Og næsten var helt stolt af endelig at have fået det gjort. I forårets første måned. Nynnende “Det er i dag et vejr…”. Og så… ja, så stod blomsterne altså – på denne lysende morgen – fint pyntet med sprødt sne. Helt fuldstændig frosset fast…

Dagens ord:
Whoever said that
diamonds
are a girl’s best friend
didn’t know
Odd Molly

Springflowers1

Odd-molly-golden-gauge-icon-skirt2

Odd Molly Golden Gauge Coat (2) >  Odd Molly Home-Run Top (1) >  Odd Molly Icon Skirt (2) >
Sneaky Fox Kashmir-strømpebukser (nedsat) >  Sancho Boots >

Springflowers2

– og forår på mit bord. Ifølge mig, verdens anden smukkeste forårsblomst – den eventyrlige vibeæg.

Tak

Home-Run og Chillax

OddMolly-Chillax-Home-run-top

Ahhhh… kan du se hvor blidt og blødt lyset er? Mmmmm… det er så forårsagtigt at jeg allerede begynder at fantasere om grillaftener, hvidvin på stranden, bål og snobrød og lysende grønne blade. Og så er der ovenikøbet fredag. Så bliver det bare ikke bedre.
I dag er jeg (sjovt nok) igen begejstret over et par nye Molly’er. Jeg gjorde jo den kæmpe fejl at sælge min vinterversion af Chillax-cardiganen. Og jeg har savnet den lige siden. Nu er der så kommet en ny sommerversion – og mit skarpe øje mener at konstatere at det kun er kanterne der er anderledes. De er lyse på denne her. Og så… da-da-daaaaa… den underskønne Home-Run top, som vi er nogle der har ventet på. Ja, lad os bare sige… længe. En gang imellem dukker der bare lige sådan en rigtig lille ekstrem-godte op. Og det her er én af dem. Nejjj, så vild jeg er med den. Jeg ved godt du ikke kan se den sådan helt rigtig og i fuld figur her – men der kan du istedet her >

Nu kalder familien og X-factor. See you – and take care :)

OddMolly-Chillax-Home-run-top1

OddMolly-Chillax-Home-run-top2

Odd Molly Chillax Cardigan (2) >  Odd Molly Home-Run Top (1) >
Chill Norway frakke / Primeboots

Rigtig god weekend

Fan af forår

Odd-molly-lets-do-it-knit4

Er det ikke bare umådeligt rart at der er forår igen lige om lidt? Jeg nåede lige akkurat en lille natur-snuse-den-forårs-agtige-luft-ind-tur mens solen gik ned. Jeg ville egentlig ud allerede i morges – men tid løb fra mig – og hver gang jeg var på vej ud, stod regnen ned i stænger – og jeg rendte desperat rundt og forsøgte at fotografere de store perfekte lysende regnbuer der kom og gik. Jeg har haft vildt travlt i (også) i dag. Der vælter bare ind med varer til shoppen. Det er jo en sand fest. Den ene efter den anden kasse er fyldt med lækkerier. Der skal fotograferes, beskrives, tales med kunder, pakkes ordrer osv osv. Jeg elsker det! Det er nok også derfor tiden flyver :) Og hvad gør det, når dagene bliver lysere og lysere og længere og længere. Åhhh – som jeg dog er fan af forår.

Dagens ord:
The human spirit needs places
where nature has not been rearranged
by the hand of man

Odd-molly-lets-do-it-knit2

Odd-molly-lets-do-it-knit1

Odd-molly-lets-do-it-knit3

Odd-molly-lets-do-it-knit5

By Birdie Zebra scarf >  Odd Molly Lets Do It Knit (1) >  Odd Molly Embroided Blouse (1) > 
Sancho Boots

Jeg elsker mos, fredage, lange cardigans, hyacinter og finregn

Mos3

En dyb indånding. Helt helt stille. Bare snuse, nyde og lytte. Mens regnen falder næsten umærkeligt. Der er altså forår i luften. Fuglene er enige. Jeg er lige ved at give mig til at tude når jeg tænker på hvor heldig jeg er. Tænk at have sin helt egen skov. Med masser af alt det jeg elsker allermest… træer, mos, højt til himlen og stilhed.
That’s it. Nu vil jeg spise bøf, drikke rødvin og en hel masse andet godt.

Mos2

Mos5

Mos1

Mos4

Mos6

Mos7

Mos8

 ♥

Tak for kigget – rigtig god weekend

 

Oh my Golden Gauge

Odd-molly-golden-gauge-coat4

Forbered dig på begejstring! Den er lang. Den har dobbeltlynlås. Og den har det flotteste jacquardmønster jeg har set længe (lur lige ryggen) Kan det blive bedre? Jeg har normalt tørklæde på de her kolde dage – jeg er jo reptil og bliver kold når der er koldt. Men jeg har lige taget det af, så du bedre kan se hvor fin den her cardigan er. Jeg er officielt flyttet ind.
Jeg har bare haft nogle vildt travle dage og nu er jeg virkelig, virkelig træt. Kan du høre min sofa kalde? ;)

Dagens ord:
Your mind is a powerful thing.
When you fill it with positive thoughts,
your life will start to change.

Odd-molly-golden-gauge-coat2

Odd-molly-golden-gauge-coat1

Odd-molly-golden-gauge-coat3

Odd Molly Golden Gauge Coat (2) >  Odd Molly Colbert Dress >  Bumper boots >

Iskrystal

 

 

Sne sne sne

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt1

Jeg elsker simpelthen bare sne. Og i dag vælter sneen bogstaveligt talt ned. Billederne her er fra i går, hvor det var smukt og sprødt. I dag er det… vildt! Åhhh, som jeg elsker det. Gid man kunne holde på det hele resten af vinteren. At det ikke var så flygtigt smukt. Men måske er det lige nøjagtig det der gør det smukt. At du ved du bare har det til låns. Du kan ikke gemme det. Eller tage det med ind. Bare nyde det lige nu og her. Jeg kan huske engang da jeg var barn – og om muligt var endnu mere vild med sne. Da ville jeg forsøge at gemme det. Jeg lavede snebolde og kom i fryseren. Men så snart man tog dem op, smeltede de jo. Jeg plukkede meterlange istapper og samlede sammen og lagde på række som til en udstilling. Og næste gang jeg kom for at se på dem, var de smeltet. Det sørgede jeg længe over, alt imens jeg sammen med min bror og naboens dreng lagde skumle planer for hvad vi kunne gøre til næste vinter…
Nu bor jeg heldigvis lige midt i naturen hvor ALT er hvidt i dag. Og jeg vil skynde mig ud og nyde det inden det er smeltet væk.

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt2

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt3

OddMolly_lovely-knit-Icon-skirt4

  Odd Molly Lovely Knit (2) >  Odd Molly Buffet Blouse (1) >  Odd Molly Icon Skirt (2) >
Sneaky Fox Love You strømpebukser >

Iskrystal

Take care

Hvad drømmer du om?

OddMolly-horizon1

Ja – spørgsmålet er ment i bogstaveligste forstand. Hvad drømmer du om når du sover? Kan du huske det? Eller forsvinder det lige så snart du er rigtig vågen? Kender du det der med at drømme noget der er så… underligt… og følelsesbetonet, at man næsten ikke kan ryste det af sig? Historien er som regel noget vrøvl. Men den følelse du havde i drømmen bliver hængende. Jeg kan huske da jeg var meget yngre. Der drømte jeg tit at jeg var blevet forelsket. Og den der totale sommerfugle-fnidrende følelse kunne hærge ens hjerne i flere dage. Der var engang én der sagde til mig at dem man møder i drømmen – dem møder man faktisk. Altså sådan at forstå at vedkommende du drømmer om også har drømt om dig. Arrrr – det er altså lidt for langt ude for mig. Dvs. Richard Gere skulle have drømt om mig uden nogensinde at have mødt mig? Hehe… Har du også hørt at hvis man har drømt en rigtig god drøm, så skal man ikke fortælle den til nogen – for så går den ikke i opfyldelse. DET virker ikke. I så fald opererer drømmeverdenen i hvert fald med rimelig lange tidshorisonter. Dén drøm jeg havde i nat var underlig. Der var ingen sammenhæng. Den kan ikke genfortælles, for den giver ikke mening. Men følelsen. Den hænger ved. Og den er go’.
I dag var jeg alt for længe om at komme ud og lave billeder, så du må bære over med den grumsede kvalitet. Har jeg nævnt at jeg for alvor er gået i gang med at spare sammen til et nyt kamera? Her kan man virkelig tale om at trænge til en opdatering. Jeg har været ved at regne på hvor mange billeder jeg egentlig har taget med Mr. Canon. Og jeg må sige han har gjort det godt. Ikke én eneste gang har han svigtet. Det er kun memorykortet der har lavet vrøvl af og til. Og det er jo ikke hans skyld. Nu gælder det bare om at drømme om at jeg får et nyt kamera – og så ikke sige det til nogen ;)

OddMolly-horizon2

Odd Molly Horizon cardigan (1) >  Garcia Riva heavy used black jeans (29) >
By Birdie silketørklæde >  Wonders støvler >

 

 

Varme ører

Naturen5

Okay – så kan man ikke se ret meget dummere ud. Men de er bare supergode! Én af de bedste julegaver, jeg har fået længe: Ørevarmere fra Læsø Uldstue. Jeg er en af dem der altid får ondt i ørerne når jeg er ude i koldt vejr. Jeg har forsøgt med pandebånd, men jeg kommer til at klø i panden med det samme, hvis det sidder lidt for stramt. Og sidder det for løst, så falder det ned over øjnene. Og en hue… det bliver ligesom for meget på en eller anden måde. Synes jo ellers det ser ret smart ud med en lækker hue med øreklapper. Men er aldrig rigtig kommet i gang med det. Det kan være jeg skal prøve med denne her – den er da SÅ sød ;)
Men lige nu er jeg bare vildt begejstret for ørevarmerne her. Det er utroligt så stor forskel de gør. Det er muligvis lidt ligesom med ens fingre og fødder. Hvis de er varme – så fryser man (næsten) ikke. Nu overvejer jeg bare hvordan jeg får dem ind under ridehjelmen…
Billederne her er fra Mosbjerg, hvor vi elsker at gå tur. Landskabet er fantastisk med spændende stier og gravhøje. Og så er der så dejligt stille.

Naturen4

Naturen3

Naturen2

Naturen1

Tak for besøget